Den røde løber ved Golden Globes: Ædelt metal og grafiske linjer – og Ryan Gosling

Award Season blev for alvor skudt i gang i Hollywood i nat, og kvinderne strålede – sammen med en vis herre.
Den røde løber ved Golden Globes: Ædelt metal og grafiske linjer – og Ryan Gosling
Millie Bobby Brown var charmerende som altid (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

De ædle metaller

Chrissy Teigen
Chrissy Teigen
Men blonder, flæser og guld ramte modellen et flot, moderne take på et næsten middelalderligt look, der ligesom flere andre af aftenens kjoler føltes som taget ud af ‘Game of Thrones’.

Sofia Vergara
Sofia Vergara
Minus flæserne var Vergara mindre moderne, men på ingen måde mindre middelalderlig gudindeagtig.

Ruth Negga
Ruth Negga
Skuespilleren fortolkede det ædle metal på en langt mere futuristisk facon med det enkle skinnende look, hvor især bh-syningerne og lynlåsen sendte tankerne mod sci-fi-universer.

Nicole Kidman
Nicole Kidman
Den er næsten for meget, men især den enkle top med spaghettistropperne giver den ellers detaljerede kjole et befriende pusterum – ja, næsten et glimt i øjet.

Millie Bobby Brown
Millie Bobby Brown
Hun er så naturlig i alt, hvad hun laver, og det var befriende at se, at den unge skuespiller netop ikke forsøgte at skrue sig ned i en overgjort, over-voksen kjole. I stedet var hun sommerlig, florlet, og ja, ungdommelig.

Blake Lively
Blake Lively
Det er ikke hver dag, at man ser lommer på en kjole på den røde løber, men når de skinner af guld og sidder på en velourkjole på Blake Lively, så virker det som det mest naturlige i verden.

Skinnende detaljer

Emily Ratajkowski
Emily Ratajkowski
Der er også noget ‘Game of Thrones’-agtigt over den fine sølvhalskrave og -midterstykke, som binder den ellers enkle satinkjole sammen. Den tilføjer noget power til den sexede, dybe udskæring.

Amy Adams
Amy Adams
Det bliver ikke meget mere enkelt, men samtidig befriende at tage en pause fra de dybe udskæringer, der prægede de røde løbere sidste år. Og det stropløse look og de bare arme afslutter flot lookets tidløshed.

Kristen Bell
Kristen Bell
Der sker mange ting her, men mixet mellem en blazerjakke og en løs kjole er ret flot, og så er det utroligt, at Bell formår at få en så stor udskæring til at fremstå så elegant og naturlig.

De grafiske linjer

Riley Keough
Riley Keough
En håndværksmæssig fantastisk kjole med materialemix og flotte linjer, uden at det tager alt fokus.

Naomi Campbell
Naomi Campbell
Hos den tidligere supermodel var linjerne mere subtile, men kom flot til syne i sammensætningen mellem satin og en laklignende materiale. Det asymmetriske top sætter yderligere fokus på kjolens mange linjer.

 Jessica Biel
Jessica Biel
På med 3-D-brillerne, og så kommer der måske noget vildt frem i den kjole – eller du bliver måske bare rundtosset. Den enkle top og Biels tilbagestrøgede hår skaber dog den ro, som det vilde mønster netop har behov for.

Sophie Turner
Sophie Turner
Igen er vi ude i flot materialemix med mange grafiske detaljer, og hvor især guldbrochen og ‘bæltets’ nonchalante linjebrud er vigtige detaljer.

Janelle Monae
Janelle Monae
Hun er mester i sort/hvid og grafiske detaljer. Igår var det pletterne og spillet mellem den stramme top og den voluminøse kjole, der tog stikket hjem.

…og Ryan Gosling

Så enkelt og så let – og så trods alt ikke bare et sort jakkesæt. Og hey, en rød rose i brystlommen er jo næsten for meget, men så alligevel så ultra klassisk, at det var et overraskende valg.

Og lad os heller ikke glemme…

BEVERLY HILLS, CA - JANUARY 08: Actress Zazie Beetz attends the 74th Annual Golden Globe Awards at The Beverly Hilton Hotel on January 8, 2017 in Beverly Hills, California. (Photo by Frazer Harrison/Getty Images)
Zazie Beetz
‘Atlanta’-skuespilleren indtog den røde løber i et vildt naturligt look, der var moderne og elegant uden at give afkald på personlighed – især takket være den stramme bodystocking-top.

Kathryn Hahn
Kathryn Hahn
Ja, det skal jo næsten lige siges hver gang: En kvinde i jakkesæt er og bliver befriende på enhver rød løber – især hvis man tør droppe skjorten.

Men prøve at glemme…

 Pharrell Williams (R) and Helen Lasichanh
Helen Lasichanh og Pharrell Williams
De er efterhånden kendt for at prøve lidt af hvert af på den røde løber, men også for det vekslende resultat. Og der sker så meget her med det grå hår, Pharrells hue og den psykedeliske kjole, at det er svært at holde af.

Læs også: ‘La La Land’ udraderer alt og alle ved Golden Globes – se hele vinderlisten

Læs også: Hele vores Golden Globes-dækning

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af