Kim Kardashian West taler for første gang ud om røveriet i Paris og Kanye Wests reaktion

Kim Kardashian West taler for første gang ud om røveriet i Paris og Kanye Wests reaktion
Kim Kardashian West med den ring til fire millioner dollar, der blandt andet blev stjålet. (Foto: Matt Winkelmeyer/Getty Images)

Kim Kardashian West var alene i sin hotellejlighed under modeugen i Paris i oktober sidste år, da tre overfaldsmænd forklædt som politimænd tvang sig adgang til lokalet, bagbandt og kneblede hende og truede hende med en pistol inden de stak af med smykker for en værdi på op til ti millioner dollar. Kanye West afbrød straks en igangværende koncert, da han fik nyheden og Kim Kardashian blev hurtigt derefter fløjet ud af Paris.

Derefter havde sladderpressen og en lang række mediepersonligheder travlt med at konspirere om den traumatiserende begivenhed og påstå, at det var iscenesat til reality-fjernsyn. Politiefterforskningen har været tæt fulgt og ført til anholdelser af mindst 17 mand fra det kriminelle miljø i Paris.

Vi har dog ikke hørt historien fra hendes mund, for hun og hele familien Kardashian West har været atypisk private siden begivenheden – ikke mindst siden Kanyes Wests personlige nedbrud. Men i går tog den 36-årige model, realitystjerne og tech-entreprenør bladet fra munden på Twitter og – naturligvis, fristes man til at sige – i reality-programmet ‘Keeping Up With The Kardashians’, hvor hun leverede sin egen udlægning af begivenhederne og hvordan det har påvirket hende.

I gårsdagens afsnit, der blev vist på amerikansk tv, fortæller hun hele historien om, hvordan overfaldsmændene fik adgang til lejligheden til hvad, hun tænkte under røveriet. Hun var blandt andet overbevist om, at de dels ville voldtage hende og siden slå hende ihjel, hvilket man sagtens kan forstå, når man hører hendes fortælling om, hvor sårbar hun har været i situationen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Afsnittet dækkede begivenhederne fra alle søstrenes vinkler i et sammensurium af smartphoneoptagelser, billeder fra modeshows og avisoverskrifter. Filmholdet var ikke med i Paris, men filmer blandt andet mødet med Kanye West efter røveriet, hvor han siger, »hvis der var sket dig noget, ville jeg ikke have stoppet før de var døde«.

I forbindelse med afsnittet delte hun også sine tanker på Twitter.

Læs også: Kommentar: Derfor hader alle Kim Kardashian West

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af