Vi Sidder Bare Her – melankoli, erotik og stegte sild i eddike

Vi Sidder Bare Her  – melankoli, erotik og stegte sild i eddike
5 6

Koncert

Hvordan sidder det (u)perfekte menneske? Sådan sidder han! Han sad bare der på sin stol i centrum, med et glas vin, sin notesbog og en mikrofon foran sig.

»Vi er i godt humør i aften«, konstaterede en helt cool Jørgen Leth fra aftenens begyndelse, og det påvirkede heldigvis koncerten.

Digterens backingband var udvidet til lejligheden, så det denne aften ud over Mikael Simpson og Frithjof Toksvig, på skiftende instrumentering, også talte cellisten Karin Dalsgaard, trompetisten Kasper Tranberg og trommeslageren Henrik Vibskov. Der var dog ingen tvivl – det var Leth, der var aftenens ubestridte hovedperson.

Hovedvægten var naturligvis lagt på de musikalsk ledsagede monologer fra de to fremragende album ‘Vi sidder bare her’ og ‘Ikke euforisk’, men en veloplagt Leth fandt også tid til mellem numrene at fortælle forskellige anekdoter om blandt andet vennen Ole Ritters timerekordforsøg i Mexico i 1975 og en magisk aften i KB Hallen med legenderne Miles Davis, Lester Young og Bud Powell tilbage fra Leths tid som jazzskribent.

Med Leths nasale stemme blev monologerne, om alt fra det sanselige og sensuelle i at danse tæt med en kvinde, over en undren over hvor ‘Gråpæren’ er blevet af, til overvejelserne omkring afsked og depression, fornemt ledsaget af de musikalske protegeer. Især Kasper Tranbergs stemningsfulde, blåtonede trutten i ‘At komme i gang’ og Karin Dalsgaards ensomme cello i de to små, hårrejsende melankolske mesterstykker ‘Så let at skubbe til’ og ‘Ikke euforisk’ fik ganske fortjent store bifald med på vejen.

Leth har den trumf, at hans stemme er så fuld af musikalitet og poetisk karisma, at man altid lytter opmærksomt efter, og det gælder sgu både, når han vrisser over, at nogen kommer og afbryder hans avislæsning, eller når han raffineret filosoferer over månens fantastiske rolle som lysmester.

Helt i projektets ånd akkompagnerede og nuancerede musikken stemningen i monologerne uden på noget tidspunkt at være hverken for dominerende eller at tangere det anonyme. Den understøttede Leths verdenssyn hvor der både er plads til melankoli, erotik og det fantastiske ved stegte sild i eddike.  

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold