1. Hun har inspireret alt, der kan krybe og gå inden for amerikansk r’n’b
På vore breddegrader står Janet Jackson gerne lidt i skyggen af de tre andre amerikanske superstjerner fra MTV-guldalderen, Madonna, Prince og brormand Michael (en fjerde, engelske George Michael, er nok også større på denne side af Atlanten), men målt på salgstal og antallet af hits er hun en af poppens største figurer nogensinde: Hun har rekorden for flest nummer et-singler fra samme album (’Rhythm Nation 1814’, fem styks), flest top-ti-hits i træk (18) og flest nummer et-album i træk (seks).
I USA er hun da også fortfarende en kæmpe stjerne, selv om hendes status er falmet noget siden den såkaldte ’nipple-gate’-affære, da hun midt under Super Bowl-halvlegsshowet i 2004 viste sin ene brystvorte frem for et globalt publikum på over en milliard (’wardrobe malfunction’, lød undskyldningen…). En sag, der har hvilet som en skygge over hendes senere karriere, men det skal ikke skjule for, at hun har inspireret stort set alle r’n’b- og hiphop-kunstnere med amerikansk pas, via hendes socialt bevidste, seksuelt ladede og sonisk innovative r’n’b.
Bare spørg upstarts som Ciara, Dev Hynes, Kelela, Tinashe og The Weeknd eller alternative r’n’b-typer som How To Dress Well. Glemte jeg at nævne Beyoncé, D’Angelo og hele neo-soul-slænget (der helt sikkert lyttede længe til 1993-albummet ’Janet’ og tog ved lære af de bløde sex jams derpå). Missy Elliott har kaldt hende for ’den største af dem alle’, og betaler tilbage ved at medvirke på ’Unbreakable’s andet nummer, ’Burnitup!’ (sic!).
Læs flere gode grunde på de følgende sider.
2. Hun danner igen makkerpar med Jimmy Jam og Terry Lewis
Producermakkerparret Jimmy Jam og Terry Lewis har spillet lidt samme rolle for Janet Jacksons karriere som Quincy Jones gjorde for Michael. Det vil sige, at de var retningsgivende for hendes musikalske stil på hendes største successer, på samme måde som Jones var involveret i Michaels. Det var Jam/Lewis’ særegne produktionsstil, senere kaldet ’new jack swing’ (selv om den betegnelse som oftest knyttes til Terry Riley), der gav Janet et stort gennembrud med albummet ’Control’ i 1986, hvor de kombinerede en forholdsvis glat r’n’b-lyd med vægt på vokal og tydelige melodilinjer med brugen af en hiphop-inspireret trommelyd.
De spillede en pionerrolle i forhold til at introducere 808-trommemaskinen i 80’ernes popmusik. Resultatet blev en slags digitaliseret funk (ikke mindst på ’What Have You Done For Me Lately’ og ’Nasty’), som var skoledannende.
Parret havde/har et helt specielt forhold til netop Janet, som har stået for ni af deres 16 nummer et-hits igennem tiden (!).
Man kan forvente sig, at ’Unbreakable’ er et gennemarbejdet album (for det har de været garanter for på Janets konsekvent stærke albumproduktion fra midten af 80’erne og op til 2001), snarere end et desperat forsøg på at jage tidsånden eller hitlistesucces for enhver pris.
3. Hun er en sand albumkunstner
Det er ikke kun på antallet af store singlehits, at Janet kan måle sig med alle de andre 80’er-superstjerner, for hvis vi ser på den kunstneriske kvalitet af hendes album, imponerer hun lige så meget. Det skorter ikke på stærke album i Madonnas, Princes eller Michael Jacksons diskografier, men Janet lader dem ikke noget efter.
Fra og med gennembrudsalbummet ’Control’ (1986) tog hun det ene kunstneriske kvantespring efter det andet: Med konceptuel, samfundsengageret pop med skarpe kanter på ’Rhythm Nation 1814’ (1989), til sexede og blødt vuggende jams på ’Janet’ (1993) til det dybt personlige og urbant-eklektiske (både hiphop- og electronica-elementer spiller en prominent rolle) ’The Velvet Rope’ (1997), der nok må betegnes som hendes absolutte hovedværk. Død, depression, partnervold og hjertesorg spiller væsentlige roller på et album, der er hjerteblod fra start til slut. ’All For You’ (2001), der resulterede i hendes sidste to nummer et-hits, ’Doesn’t Really Matter’ og ’All For You’, er ikke lige så helstøbt, men bør bestemt ikke overses i farten.
Konklusion: Et stort set fejlfrit oeuvre over en periode på 15 år. Det er ikke mange forundt…
4. Hendes vokal er teknisk begrænset, men alligevel fortrinlig
Ligesom Madonna er Janet ikke begavet med nogen teknisk stor stemme fra naturens hånd. Til gengæld bruger hun den fortrinligt og får på den måde udtrykt flere – og mere interessante – følelsesfacetter end vokale kraftcentre som Celine Dion, Whitney Houston, Mariah Carey og Beyoncé, for den sags skyld.
Hun besidder en meget intim stemme, der uproblematisk kan springe fra det hårde og kantede til det silkebløde og smertefulde inden for samme åndedrag. Hun har en meget fin (intuitiv) fornemmelse for, hvordan hendes stemme kan supplere musikken, for eksempel ved at lægge en blødhed ind i sin vokal i øjeblikke, hvor den kontrasterer ekstra meget med et hårdere backing track.
Der er i det hele taget mange kvaliteter og ’personligheder’, der træder frem i hendes vokalindsatser, som tilsammen viser et helt menneske (som man derfor føler sympati for og som man opfatter som om taler til én, som var man en personlig ven eller et dagbogsblad, der udfyldes med tanker). Hun er især god til (og kendt for) det kælne, uskyldigt drillende, grinende (som på ’Escapade’ og ’Runaway’) og seksuelt ladede toneleje.
5. Singlerne ’No Sleeep’ og ’Unbreakable’ lover rigtig godt
Én ting er historik, noget andet er nutidsrelevans. Det første garanterer ikke det andet. Men Janet anno 2015 synes at være i det helt rette headspace at dømme efter de to sange, vi allerede er blevet præsenteret for på ’Unbreakable’, nemlig titel- og åbningsnummeret, hvor Janet i en spoken word-outro henvender sig direkte til sine fans og takker dem (os!) for at have ventet på hende. Sangen er baseret på et repeterende vokalsample og et basdrevet groove, der er smittende uden at være effektjagende.
Det samme kan siges om førstesinglen ’No Sleeep’ (sic!), der har en tilbagelænet, men intens vibe. Man bliver suget ind i sangens stemning via Janets let hæse vokal, der (som den sommerregn hun synger om på nummeret ) driver af længsel efter sin savnede elskede. De to sange peger tilbage på Janets 90’er-materiale (’Janet’, ’The Velvet Rope’) snarere end på de seneste 15 års mere overfladiske (og lovlig sexeksplicitte) produktion.
Læs også: Janet Jackson afslører dato, cover og trackliste til ’Unbreakable’: Synger om MJ på albummet