P6 Beat Rocker Koncerthuset opruster med tre nye navne

P6 Beat Rocker Koncerthuset opruster med tre nye navne
Benal

Den 5. december løber P6 Beat Rocker Koncerthuset af stablen for fjerde gang, og det bliver nu også med Benal, Choir of Young Believers og The Attic Sleepers på programmet.

Benal har udgivet tre ep’er, senest ‘Hvad med nu’, og er på vej med debutalbummet ‘Nu’. Choir of Young Believers holdt pause efter 2012-udgivelsen ‘Rhine Gold’, der trak seks stjerner fra vores anmelder, men udsendte for nylig den første single fra albummet ‘Grasque’, der udkommer 19. februar 2016. The Attic Sleepers udgav i starten af året debut-ep’en ‘Lanquin’ og har i løbet af sommeren spillet på både Roskilde, Trailerpark og Offspring Festival, ligesom de lige har afsluttet en mindre Europa-turné.

Udover de nævnte navne er adskillige andre bands offentliggjort: The Raveonettes, De Underjordiske, Myrkur og Velvet Volume sammen med KarriereKanonen-vinderne Katinka, Klub 27 og Nick Sway.

Der vil blive offentliggjort flere navne senere hen, men billetter til aftenen er allerede udsolgt.

P6 BEAT Rocker Koncerthuset m. The Raveonettes, De Underjordiske, Benal m.fl.
5. december
Koncerthuset, DR
Billetpris: Udsolgt

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af