Download ny ep fra hiphop-stortalentet Little Simz

Download ny ep fra hiphop-stortalentet Little Simz

Hun har udgivet et hav af mixtapes og ep’er siden 2010, men 21-årige Little Simz’ endelige gennembrud kom med dette års fabelagtige debutalbum ‘A Curious Tale of Trials + Persons’, der cementerede hende som en af Englands stærkeste nye rap-stemmer. Siden 2014 har Simz’ løbende udgivet ep’er under fanen ‘Age 101’, og nu er den femte udgave landet på internettet til fri download.

‘Age 101: Drop X’ indeholder syv numre, og selv om rapperen sjældent inviterer gæster inden for, er der masser at svælge sig i denne gang: Blandt andre stærke amerikanske talenter som Mick Jenkins og Isaiah Rashad.

Little Simz giver danske koncerter i januar.

Hør ‘Age 101: Drop X’ forneden og download på Bandcamp HER.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af