De nyeste tracks fra danske hiphop-artister – lyt til ’DK rap’ på Spotify

Sivas: »Mit største ønske er at komme ud af det bur, vi kalder dansk rap«

Sivas: »Mit største ønske er at komme ud af det bur, vi kalder dansk rap«
Foto: Frederik Gram/Soundvenue
Sivas fik for to år siden det store gennembrud med ’d.a.u.d.a’, og i sidste uge fulgte han op på sine to ep’er med debutalbummet ’Familie før para’. Han er stadig i storform, men der er sket forandringer i mellemtiden, både personligt og professionelt. Vi satte os ned med Sivas Torbati til en snak om familie og penge, autotune og essentielle tekstbidder fra det nye album.

Hvilke markante forandringer er der sket hos dig siden ’d.a.u.d.a II’ og frem til nu?
»Det første, der er sket, er, at jeg teknisk har lært autotune bedre at kende, siden jeg lavede de to ep’er. Folk ved ikke så meget om, hvor svært det er at benytte sig af autotune. Der er mange aspekter i det, og det havde jeg ikke rigtigt nogen idé om på de to første to ep’er. Der lyttede jeg mig bare frem til, hvad der var fedt. Så i den tid fra ep to til den her plade er blevet færdig har jeg indspillet 30 demoer. Der ligger måske en hel plade til. Den er ikke klar, for det blev jo fravalgt, men jeg har i hvert fald leget rigtig meget, og det gør jo, at man teknisk bliver bedre til rigtigt mange ting. Jeg synes også, at jeg kan mærke, at niveauet er gået en tak op.

Der er den der evige diskussion med, at jeg bruger for meget autotune, at jeg har ødelagt dansk rap, jeg lyder som T-Pain og sådan noget. Det er okay, at folk har den mening, men jeg gider virkelig ikke at tage mig af dem. Det er mig, der laver musik, og det er mig, der bestemmer, hvordan musikken skal være. Du bestemmer, om du har lyst til at lytte til det. Mit største ønske er at komme ud af det bur, som vi kalder dansk rap. Det føles som et lille, firkantet bur, hvor folk siger, at du må ikke bevæge dig i den her retning. Du skal gøre de her bestemte ting, og så er vi stolte af, at du er i dansk rap. Men altså, hvis jeg sætter mig ned og læser kommentarerne, så er det som regel de samme 50-100 mennesker, vi snakker om. Og størstedelen kan jo godt lide musikken, så der må jo være noget, jeg gør rigtigt«. 

Der er ikke nogle sange om at hacke systemet eller lave revolution på det nye album. Hvordan kan det være?
»Der er altid de samme budskaber i sangene. Hvis man for eksempel hører ’Ung igen’, som er et blødt nummer, eller ’Det gode liv’, som også er et blødt nummer, så er det faktisk nogle af de samme ting, som bliver sagt. Jeg tænker meget i de baner, og jeg tænker, at det er bedre at gentage sig selv. Om 20 år når folk dykker tilbage i sangene og hører dit bagkatalog, så begynder de at få en idé og en helhedsfornemmelse: Hvad var hans idé? Jeg føler, at mange danske rappere ikke har budskaber, der er stærke nok. Det bliver ikke husket. Jeg husker måske kun deres hits, og jeg vil helst ikke ende sådan. Men jeg føler allerede, at vi i de sidste tre år har været med til at ændre rigtig meget. Ikke bare mig, men også MellemFingaMuzik, Gilli, Højer Øye og Ukendt Kunstner. Og det er jo fedt at være en del af sådan en bølge«.

Jeg har fundet nogle citater frem fra albummet, som jeg synes, vi skal tale om. I den første sang, ’Nu vi her’, siger du blandt andet: »Har set så mange bumser, der levede som konge«. Hvad mener du med det?
»Det handler om at starte fra noget og nå til noget. Verset går sådan: »Alle de gange kontoen var tom / ikk’ noget mad i et døgn / 100 kroner på lommen / har set så mange bumser, der levede som konge«. Jeg mener, at der var dage, hvor man blev nødt til at vælge, om man hellere ville have en ju (en joint, red.) eller om man hellere ville bruge pengene på mad. Så valgte vi tit bare at købe en klump i stedet for at købe mad. Vi led ikke af sult, og jeg kunne altid tage hjem og spise. Men der var nogle hårde tider, hvor man ikke havde penge, og der så man bumser, der levede som konger, altså folk, der i mine øjne ikke fortjener det, de havde. De kørte rundt i sindssyge biler og havde penge på sig hele tiden, og det var fordi de valgte en anden levevej end den, vi havde valgt. En genvej til penge«.

I næste nummer, ’Stilen’, siger du: »Familie før para, bare lav de penge undercover, mayn«. Det virker lidt som et modstridende udsagn?
»Jeg mener, at man skal lave sine penge, men ikke lade det gå ud over sin familie. Lav dine penge, men gør det for din families skyld. Lad være med at ødelægge dit liv på grund af pengene. Det er meget en gentagende ting på pladen – at lade være med at gøre alt for penge. Jeg forstår godt, at folk har brug for penge. Det har jeg også. Det har vi alle sammen, men man kan godt have gode intentioner og dårlige intentioner«.

På ’Godfather’ lyder omkvædet som »det’ ikk’ godfather«, men også som »det’ ikk’ godt for dig«. Jeg kan ikke finde ud af, hvornår du siger hvad.
»Det er også sådan, det skal være. Hvis jeg for eksempel skulle skrive lyrik ned til den, så ville jeg heller ikke vide, hvordan jeg skulle skrive det. Jeg synes bare, det er fedt med dobbeltbetydninger i ord og sætninger. Det skal også helst ske, at folk spørger ind til det. Og så er det op til dig, hvad du synes«.

Hvis vi lige holder fast i dobbelttydningen. I samme nummer (og på flere andre sange) bruger du Robert De Niros efternavn som refræn, men det kan også høres som det spanske ord dinero.
»Robert De Niro er den unge godfather. Når Robert De Niro spiller i ’Godfather’, så er han på vej mod at blive den store mafiaboss. Og det er en reference til ham, men dinero betyder også penge. Det er fedt, når sådan nogle ting passer sammen. Det elsker jeg at finde i tekster. Nogle gange rammer man det bare tilfældigt. »Alt det dinero, det er ikk’ godt for dig«, siger jeg også et sted. Al Pacino (der også medvirker i ’Godfather’-trilogien, red.), det er Al, og dinero, det er Robert De Niro. Det er et puslespil, den sætning, og der er ikke så mange, der fanger den med Al Pacino, men jeg har med vilje skrevet det som: Al det De Niro«.

1


På ’Ung igen’ siger du i et vers: »Kolde dage på hans radar igen / hvem gider håndjern, der strammer igen / gør ikk’ alt for de para igen / pas på dig selv til vi snakker igen«
. Er det baseret på en personlig erfaring?
»Ja, 100 procent. Det er ikke bare baseret på min erfaring, men jeg er sikker på, at der er rigtig mange, der hører det og tænker, at de kan relatere til den sang. Den handler om, at man gerne vil være ung og opleve ting igen. Jeg har forestillet mig, at hvis jeg skulle lave en video til den sang, at det så var noget med, at vi var sminket gamle og forestillede os, hvordan det var i gamle dage. Selv om det er mig selv, der har lavet den, så er det sådan en sang, som jeg gerne vil kunne høre om 20 år og så blive mindet om alle de ting, der sker lige nu, men også de ting, der skete, da jeg var endnu yngre.

Der er mange af de ting, jeg oplevede som ung, som jeg har trukket mig væk fra, fordi det ikke førte noget godt med sig, men til gengæld er der også en masse gode venner i de steder. Selv om det var hårde tider, så var det stadig sjovt at hænge ud ved centret og ude ved blokken. Selvfølgelig har vi oplevet en masse grineren ting. Men det handler også om, hvor mange af ens venner, man har set falde. Det er det, de sætninger handler om. Hvorfor bliver du ved med at gøre det? Træk dig væk fra det. Jeg tror, vi alle sammen har en ven eller kender nogen, der valgte en vej og blev trukket ind i noget lort. Og det kan godt være svært, hvis man ikke har en ven, der siger: ’Kom, jeg skal nok hjælpe dig med at komme videre’. Der er to former for venner: Dem, der trækker en ned og dem, der trækker en med«.

Når jeg har hørt den, har jeg tænkt det som en mere bogstavelig kontekst. Som at fortælleren sidder på en tagtop og ser scenariet for sig…
»Der er også det med, at historien gentager sig. Nu er det bare nogle andre, der oplever de ting. Sirenerne larmer igen. Det er rigtigt, hvad du siger, den er nemlig skrevet sådan, at det lige så vel kunne være en, som kigger på de unge, der oplevede de samme ting, som vi gjorde. Det er også en del af samfundet, det hele kører rundt i ring, og personerne bliver bare skiftet ud. Der er nogle ting, der hele tiden sker.«

Annonce

I omkvædet lyder det som om du siger »Vi fylder (eller følger) vores drømme / til mine øjne føles tunge«.
»Det er faktisk drinks, vi fylder. Jeg synger det også lidt mærkeligt, og autotunen tager fat der. Når jeg har hørt det, har jeg selv tænkt på det. At der sikkert er nogen, der vil tænke på det som noget med drømme eller ’følger vores drenge’. Der er mange af de ting, jeg indspiller, som bliver slørede. Tit er det med vilje. Jeg går rigtig meget op i vokaler og indspilninger, og det ved folk ikke. Nogle vil sige, jeg gør det for meget. Jeg kan tage et vers om 20 gange og tænke, at en sætning ikke er fed nok, og så tager vi bare den ene der. Selv om jeg går op i det, så er der stadig ting, der er utydelige, men det er med vilje«.

På ’Teknik’ siger du et sted: »Det’ ikk’ nogen biggie, bare giv mig det loot«. Det må man gå ud fra er en reference til Biggie Smalls?
»Det vers handler om, at der var tidspunkter, da jeg var ung, hvor jeg gik til mine ældre – og her mener jeg vores storebrødre eller mine venners storebrødre, som passede på os. Nogle af dem klarede sig godt og tjente penge, og så gik vi jo nogle gange op til dem og sagde: ’Jeg vil gerne tjene nogle penge, kan du hjælpe mig?’. Og de ved jo, hvad man mener. Men der var mange af de ældre, som havde hørt, at jeg havde lavet musik og de syntes, det var fedt, så de ville ikke have, at jeg skulle ende som dem, fordi der er så meget lort i at vælge det liv.

Så jeg siger i teksten: »Jeg sagde til mine ældre, jeg har brug for nogle flus«. Flus betyder penge. »Jeg regner med para, jeg har brug for et dusch«, som er en metafor for, at jeg gerne vil have, at det skal regne med penge. »Men du har teknik, vi burde give dig et bux«, som er bare en lærestreg eller sådan, for at opdrage dig. Og så siger jeg bare »det er ikk’ nogen biggie, bare giv mig det loot«. Det er et meget grineren vers«.

Så er der albummets sidste nummer, ’Shu bekymringer’. Det handler om at tage væk, sådan som jeg forstår det?
»’Shu’ kan oversættes til ’hvad for noget’. Her er det: Hvad for nogle bekymringer? Jeg mener bare, at der ikke er nogle bekymringer den dag. Det er okay, at der er dage, hvor du ikke bekymrer dig. Det er okay at trække sig ud og leve i sin egen boble. Ellers bliver man skør, hvis man skal gå rundt og bekymre sig hver eneste dag. Det er det, den sang handler om. Vi ryger, tager til stranden og er ligeglade med verden«.

På trods af den manglende systemkritik, så er der lige et enkelt sted, jeg vil slå ned på. I ’Hva ska der ske’ siger du: »Dansk Folkeparti, de skal sendes hjem«. Den skulle lige med?
»Ja. Der har været mange politikere, som jeg syntes har været okay, men her på det sidste synes jeg bare, det er blevet et cirkus, det hele. Det er mudderkastning og folk, der siger grimme ting om hinanden. Det har fjernet en autoritet fra dem. Det er meningen, at vi gerne skal se op til dem, at de skal have kontrol og styre landet, men de opfører sig som klovne rent ud sagt.

Da der var valg, postede jeg noget med min stemmeseddel – jeg kan ikke huske, om jeg havde brændt den eller krøllet den eller hvad, men jeg skrev bare: ’Hov, min hund kom til at spise den’. Og lige pludselig var der kæmpe debat under opslaget, hvor folk sagde: ’Det er jo sådan nogen som jer, der gør bla bla bla…’

Folk forstår ikke, at der ikke er en grund til, at jeg ikke gider stemme. Hvorfor skal jeg stemme på nogle, jeg ikke kan tro eller stole på? Det vil jeg gerne pointere. Da vi lavede ’Hva ska der ske’ var jeg virkelig forarget, og jeg havde virkelig nedtur over, at Dansk Folkeparti fik så mange stemmer. Jeg følte virkelig, at vi havde bevæget os i en rigtig retning, men pludselig var det som om vi blev sparket ti år tilbage. Jeg fik bare trip af det, og da vi lavede sangen, fik jeg bare sneget den sætning med«.


Når jeg har lyttet til albummet har jeg tænkt, at der virker til at være en udvikling, hvor de hårdere sange ligger på første halvdel og de lidt mere eftertænksomme hen mod slutningen. Er det lidt en fortælling om, at du ankommer med din egen teknik og ender med at trække dig tilbage på ’Shu bekymringer’?
»Først og fremmest så føler jeg, at det at sætte sangene i den rigtige rækkefølge er lige så vigtigt som at lave sangene i sig selv. Jeg kunne sagtens have fucket det hele op, hvis jeg havde lagt det i den forkerte rækkefølge. Jeg har de sidste tre-fire måneder gået og sat sangene i forskellig rækkefølge og hørt dem fra start til slut. Hvad føles rigtigt? Når man hører en plade fra start til slut handler det også om hvad det sidste, folk skal huske, skal være. Selvfølgelig ved jeg, at folk nu om dage med streaming-tjenester måske bare lige hører den og den. Men jeg har bygget den sådan op fordi det er til dem, der elsker at høre plader. Det er den måde, jeg vil have, du skal huske den på. Og ja, det er rigtigt, at den starter med de lidt mere hårde ting, hvor man spiller smart, til så at bevæge sig hen mod, som du siger, det mere eftertænksomme. Jeg har ikke tænkt over det som du siger, men det kan godt være, at jeg ubevidst har bygget den op som jeg selv har udviklet mig gennem tiden. For det er sådan, jeg har udviklet mig, også som person. Det er meget fedt«.

Så er der selvfølgelig den tunge ’Para noia’, der stikker lidt ud.
»Ja, ’Para noia’ er den, der bedst beskriver pladen, og hvordan jeg har det. Jeg så Sekuoia sidste år til en Trailerpark-koncert, hvor det var helt mørkt og nærmest punket, selv om det jo var elektronisk. Det var så tungt og dystert, og jeg tænkte: ’Okay, jeg skal lige lave noget med ham’. Han havde det beat liggende og sendte det til mig. Jeg indspillede første vers og et omkvæd for et år siden. Det var meningen, den skulle på ep to, men så nåede jeg ikke at gøre den færdig, så jeg har bare haft den liggende. Den fortæller meget, hvordan jeg har det. Det er et af de numre, jeg er mest stolt af gennem hele min tid som rapper faktisk. Selv om det er så hårdt«.

Hvad er næste skridt for Sivas?
»Næste skridt er at blive ved med at lave musik, men nu begynder vi at lege med at prøve nogle nye ting af. Reza og jeg tager i studiet og prøver at lave noget i en anderledes retning. Vi har tænkt os at lave noget, hvor vi skruer ned for autotune, og så har vi også tænkt os at lave nogle ting, hvor vi virkelig skruer helt op. Hvor det nærmest bliver robotagtigt. Mit ønskescenarie er, at min karriere ender med, at folk husker mig som en robot. Altså at jeg ikke er et menneske mere til sidst. Det er ikke ment på den måde, at jeg har tænkt mig at gå med robottøj som Daft Punk, men karakteren og rapperen Sivas skal ende ud i et eller andet. Og så stopper jeg der. Det har altid været en tanke, jeg har haft«.

Sivas’ danmarksturné begynder den 26. februar i Helsingør. 

Læs anmeldelse: Sivas ‘Familie før para’