Father John Misty live-tweetede fra katastrofal Tinderdate

Father John Misty live-tweetede fra katastrofal Tinderdate

Allerede på overskriften kan du nok fornemme, at der her er tale om musikjournalistik af den mere letbenede slags, og vi beklager naturligvis på forhånd – men ikke desto mindre skete der altså hysteriske ting og sager på Father John Mistys Twitter i går, og det er der ingen, der skal snydes for.

Ifølge NME var Josh Tillman på bar i L.A., hvor han var vidne til en knapt så vellykket Tinder-date, og det skulle den evigt excentriske personlighed naturligvis viderebringe til sine 53.000 følgere på Twitter. Hele affæren er rimelig absurd i sig selv, men tro os, når vi siger, at nedenstående beretning kun bliver mere mærkelig med hver Twitter-kommentar – og ikke mindst utroligt meget sjovere.

Tilsyneladende begejstrede Tillman begynder med at gøre os opmærksom på situationen.

Og den er vist god nok – de to lovebirds er tydeligvis på en hed date.

Som man nok kan forvente, er Tillman i sit sædvanligt spydige lune, mens han dissekerer de tos forcerede samtale, der så småt kører af sporet og over i ligegyldig smalltalk.

Men så begynder temperaturen for alvor at stige…

Hun er forfatter, og for bordherren er selvleden ægte.

Den foreløbigt ret underholdende beretning får nu pludselig et tvist. For bedst som Tillman for alvor dykker ned i de saftige sager, gør han samtidig opmærksom på tilstedeværelsen af en af skuespillerne fra TV-serien Girls.

Det viser sig at være Jemina Kirk – rolleindhaveren bag Jessa fra HBO-serien – der sidder med sin søster, Lola Kirke (kendt fra blandt andet ‘Mozart in the Jungle’), i baren , og hvis vi tager et hastigt blik på Lolas Twitter, giver det pludselig en uventet indsigt i Tillmans Twitter-aktiviter.

Dobbeltgængeren, hun henviser til, er nok Father John Mistys vellignende tvilling fra musikvideoen til ‘The Night Josh Tillman Came to Town’. Denne aften må søsteren dog skuffe os.

Tillman bliver naturligvis pinligt berørt over at være blevet taget på fersk gerning – for ja, han har jo sådan set også siddet alene på en bar med blikket begravet i sin telefon i to timer.

Men det smukke kærlighedsepos af et live-tweet kræver naturligvis en stor poetisk finale. Og Tillman skuffer bestemt ikke.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af