Video: Se The Lonely Island, Fallon og The Roots spille ‘I’m On A Boat’ på børneinstrumenter, klipklappere og badeand

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Da The Lonely Island mandag aften lagde vejen forbi Jimmy Fallons show, fik de lejlighed til at støve en yndet kending af under mindst lige så yndede forhold. Den gæve trio søsatte nemlig ‘Incredibad’-hittet ‘I’m On a Boat’ på ny, denne gang i selskab med altid veloplagte The Roots og Jimmy Fallon, der iført matchende sømandsklæder og solbriller spillede igennem på klassiske børneinstrumenter (plus det løse) – inklusive alt fra raslebanan, klipklappere og badeand.

Alle mand viser sig søstærke i det friske indslag, dog bortset fra Lonely Islands’ Jorma Taccone, der i originalvideoen fravælges til fordel for T-Pain, hvorfor han også her i stedet nyder glæden ved land. Og troldmandshat.

Læs også: Se Drake i humoristisk topform som vært på ‘SNL’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af