Pharrell hiver tryllekunstner ind i Beats 1-program – se David Blaine udføre issyl-tricket

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Pharrell har med sit Beats 1-program OTHERtone fået etableret sig som en markant spiller i radiomiljøet. Han har blandt andre haft Justin Timberlake og Tyler The Creator som gæster og givet kærkommen international spilletid til danske Liss.

Det er dog ikke udelukkende musikkens verdens, der får en plads i showet. Således gik det til, at astrofysiker Neil deGrasse Tyson og tryllekunstner David Blaine blev inviteret indenfor til en forunderlig snak om magi og optiske illusioner.

Efter vise ord fra Tyson blev det uomgængeligt tid til en lille opvisning fra Blaine, der havde medbragt en forholdsvis beskeden issyl, som blev stukket hele vejen igennem hans hånd – øjensynligt med intet blod eller skader til følge. Tricket er et af tryllekunstnerens mest kendte og er fremvist flere gange – blandt andet overfor Alec Bladwin.

På trods af issylens moderate størrelse, var det dog ikke en udelt begejstret Pharrell, der var vidne til episoden. Se ham og de andre medvirkende opleve sensorisk overload ovenfor.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af