Frank Ocean støtter Meryl Streeps tale mod Trump – skriver sjælden blog-kommentar

Frank Ocean støtter Meryl Streeps tale mod Trump – skriver sjælden blog-kommentar

Det er ikke meget, vi hører fra Frank Ocean til dagligt, så når han endelig giver lyd fra sig, er det værd at bemærke.

Således har han nu på Tumblr givet udtryk for sin afstandtagen til den kommende præsident Donald Trump ved at vise sin støtte til Meryl Streeps tale, som skuespillerinden gav til The Golden Globe Awards natten til mandag.

Den offentlige support er kort og præcis: »Sig det Meryl!«

Streeps tale har da også skabt røre – men også fået masser af opbakning – idet hun kritiserede Donald Trumps tidligere opførsel, hvor han gjorde offentligt nar af en handicappet journalist.

Frank Oceans bemærkning er den første besked fra ham i det nye år, og han slutter sig herved til koret af kunstnere, der viser opbakning omkring Meryl Streeps kritik.

Læs også: Donald Trump sender Twitter-tirade mod Meryl Streep: Kalder hende overvurderet og lakaj

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af