Her er ugens syv fedeste fester – modeuge, Karl William og etiopisk jazz

Vi guider som altid til de bedste tilbud i nattelivet. Lige nu er der modeuge i København, så der har sneget sig lidt fashion ind i programmet.
Her er ugens syv fedeste fester – modeuge, Karl William og etiopisk jazz
Foto: Victor Jones/Soundvenue
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mads Nørgaards modeuge-hygge med Karl William
Det er endnu engang blevet tid til modeuge i København, hvilket selvfølgelig indebærer en lang række events og fester. Mads Nørgaard har lavet en kollektion med den britiske kunstner Daniel van der Noon, hvilket torsdag bliver fejret i den nye butik i Tullinsgade på Vesterbro fra 16.00-18.00.

Musikanmelder, podcaster, dj med mere Lucia Odoom står bag pladespillerne, mens gæster også kan se frem til en koncert fra Karl William, som kigger forbi butikslokalerne med masser af selvtillid fra sidste års sejr ved P3 Guld-showet. CW

Mads Nørgaard x Daniel van der Noon Launch
Torsdag den 2. februar
Mads Nørgaard-butikken, Tullinsgade
Læs mere om eventet på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Torsdagsfest på Jolene
En af Københavns mest stabile festleverandører er Manna på Jolene, der hver torsdag tyvstarter weekenden med spændende, ofte elektronisk orienterede arrangementer. I denne uge står Los Angeles-baserede Daniel T, der tidligere har gæstet Kødbyen-baren, bag pulten sammen med Theodor og hovedstadens ukronede disco-konge, Christian d’Or.

Manna
Torsdag den 2. februar
Jolene
Læs mere om festen på Facebook


Han Kjøbenhavn holder modefest på Chateau Motel
Den københavnske modeuge sætter sit præg på hovedstaden denne uge, både i dagtimerne og om aftenen, når der fyres op for afterparties. Det danske mærke Han Kjøbenhavn har valgt at henlægge deres torsdagsfest til Chateau Motel, hvor musikken leveres af folk som amerikanske Kyu Steed, franske Harvey Ambono og danske Shaq.

Han Kjøbenhavn / Copenhagen Fashion Week Party
Torsdag den 2. februar
Chateau Motel
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Beatsmede fejrer nyt album
Der er lagt op til weekendens hyggeligste – og mest intime – kælderfest, når hiphopgruppen Berlin Zoo fejrer deres nye plade, ’Super Bad Disco’, i Nørrebro-galleriet Palmspree. Her kan man opleve live-shows med r’n’b-talentet Nanna.B og rapperen Sofa T samt dj-set fra Jonas Visti og Dust Masta Hiss.

Berlin Zoo ‘Super Bad Disco’ release
Fredag den 3. februar
Palmspree
Læs mere om festen på Facebook


OpaqueStøj og tunge beats
Fredag er der mulighed for at få rusket kroppen godt og grundigt igennem, når konceptet Opaque afholder sit første af en længere række af arrangementer på Ideal Bar. Fokus er således på grænselandet mellem ambient, techno, lydkunst og noise fra blandt andre finske Mika Vainio, svenske Jin Mustafa og danske CTRLS.

Opaque
Fredag den 3. februar
Ideal Bar
Læs mere om arrangementet på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ny klubaften i Aarhus
Hans Solo og Sean-Poul De Fré Gress står bag den nye klubaften Favorite Things, som på fredag kører sin jomfrutur på Double Rainbow. Konceptet bunder ganske enkelt i værternes ønske om at tilbyde god musik (som de selv hører det), og til startfesten byder programmet på Jongpadawan, Malte Sanggaard og den amerikanske rapper Sincere, der tager flyet hele vejen fra Michigan.

Favorite Things
Fredag den 3. februar
Double Rainbow
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Raske Penge lufter sjældne plader
Udover at have opnået stor succes under dancehall-aliasset Raske Penge er Rasmus Poulsen en musiknørd af rang med favoritter inden for snart sagt alle genrer, hvilket han har dyrket i årevis som dj.

Lørdag lufter han nogen af de mere sjældne vinyler fra samlingen, når han sammen med Morten McCoy, der udgør den ene halvdel af dubjazzduoen Bremer/McCoy, dykker ned i ethio jazz. Som navnet antyder stammer genren fra Etiopien, og musikalsk er den kendetegnet ved sin fodvippende fusion af funk, jazz og afrikanske rytmer – denne aften spædet op med ekkomaskiner og sirenegenerator.

Jazz remixed: Rasmus Poulsen & Morten McCoy
Lørdag den 4. februar kl. 21
Jazzhouse
Læs mere om arrangementet på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af