Nardwuars interview med Desiigner er vanvittigt

»You crazy man!«

Når Desiigner kalder nogen for skør, så ved man, at der er noget om snakken. Og det er da heller ikke hvem som helst, der interviewede rapperen til SXSW-festivalen i Austin, Texas.

Med mikrofonen finder man nemlig Nardwuar, der har interviewet alle de store stjerner – fra Drake til Vince Staples (og også ) – og altid formår at hyle dem ud af den med underlige gaver og personlige spørgsmål, som han slet ikke burde have informationen til at stille. Han kan sin research!

I dette tilfælde får Nardwuars ustoppelige entusiasme dog solid krig af Desiigners ditto, som næsten ad-libber sig igennem interviewet, mens han skal kommentere på mødet med Kanye West og fascinationen af Jackie Chan, mens han får stukket soundtracket til ‘Rush Hour 2’ i hånden.

Desiigners manager dukker også op, og her går det helt amok, da Nardwuar overrækker en Remy Ma-plade.

Læs også: Video: Mø interviewes af den skingrende skøre Nardwuar