Young M.A’s normbrydende queer-rap lægger ingen fingre imellem

Young M.A’s normbrydende queer-rap lægger ingen fingre imellem

Der er ingen rap som traditionel New York-rap – arnestedet for genrens oprindelse, der længe har brystet sig af komplekse rimstrukturer, iltre sample-beats og kaskader af testosteron. Den har dog længe været lige så lukket land for kvinder, som den har været traditionsbunden i sin lyd.

Men alt dette skider Young M.A – en lesbisk rapper, der tager betegnelsen drengepige til et helt nyt niveau – hårdnakket på med sin debut-ep.

Hun er en bragende antitese på den feminine, omsorgsfulde kvinde. På ’M.A Intro’ råber hun »Ubers full of shooters that’ll crack your taco« efterfulgt af »brrr«-skudlyde, og på ’JOOTD’ udbryder hun »If I got head from ya, I’m deadin’ ya«. Faktisk fremstår queer-rapperen mere nonchalant og sexistisk end mange af sine mandlige samtidige, hvilket er en bedrift i sig selv.

Hvor absurd det end lyder, er det netop M.A’s kvindeobjektiviserende omgangstone, der gør hendes indtog i hiphopland så stimulerende. En så hårdhændet og blasert lesbisk rapper er sjældent set før, hvorfor en blanding af både skæv kvindebemyndigelse og kompromisløshed løfter hendes revitaliserende udtryk.

Alligevel kan man ikke just karakterisere hendes skamridning af maskulinitetens trap-troper som videre original. Selvfølgelig har M.A lov til at benytte vulgaritetens chokeffekt. Og selvfølgelig er hendes kønsbrydende og chauvinistiske lyrik et afgørende trækplaster, men når hver fjerde eller femte linje er anæstetisk sexpraleri, føles hele anliggendet en anelse overkompenserende.

Selv om hun på flere måder er en klædelig normbryder inden for hiphoppen, er M.A nemlig lidt af en paragrafrytter inden for nutidens trap-tendenser, da sangene vitterligt ikke kredser om andet end undergenrens usvigelige dosmerseddel: Vold, sex, rusmidler, penge.

Havde det ikke været for de überflabede beats – især ’Hot Sauce’ og ’Self M.ade’ udmærker sig med henholdsvis forfrossen synth og orkestralt schwung – og M.A’s gennemtrængende rudeknuserlyrik, der ryster den ene øjeblikstræffer (»I just want the head, nothing more«) af sig efter den anden (»She a slayer, I’m a stunner«), havde ’Herstory’ på trods af sit ep-format formentlig virket lidt lang i spyttet.

Når nu der er tale om en arvtager af en stolt New York-tradition, havde det været oplagt i det mindste på et par af numrene at søge introspektionen og trække på østkystrappens forcer, der længe har været hædret for velovervejet betænksomhed. Man kunne jo nemt forestille sig, at vejen op ad New Yorks rustne hiphopstige må have været en bekostelig livsopgave for en androgyn queer-rapper, men sådan et oplagt tema forbigås fuldstændig.

Young M.A’s kompromisløse kvindelist – eller rettere manglen på samme – er dog alligevel en velkommen saltvandsindsprøjtning i et forstokket miljø, der alt for længe har været forbeholdt mænd. På trods af manglende tekstdybde formår hun at kapre lytterens opmærksomhed (gennembrudshittet ’Ooouuu’ er så bekymringsløst underholdende, at det halve kunne være nok) og samtidig gøre indsigelse i diskussionen om det stærke køn.


Kort sagt:
Young M.A’s debut-ep slår et stærkt slag for kvinden som det stærke (og seksuelt nonchalante) køn. Hendes normbrydende og maskuline queer-rap udgør et kompromisløst adelsmærke, men havde det ikke været for hendes velskårne, flabede beats og gennemtrængende choklyrik, ville ’Herstory’ formentlig fremstå en anelse triviel.

Young M.A. 'Herstory'. Ep. M.A Music.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af