Vellness Plader: Franske Piger folder poptalentet ud på ny ep – hør den her

Vellness Plader: Franske Piger folder poptalentet ud på ny ep – hør den her

Kollektivet Vellness Plader er noget af det mest spændende, der er sket på den danske musikscene de seneste par år. Et væld af bands og grupperinger, der arbejder sammen på kryds og tværs, udgiver Soundcloud-mixtapes og rykker ved, hvordan man fortolker dansksproget pop.

Nogle af kunstnerne er dog også begyndt at rykke sig videre fra Soundcloud, og i dag har Franske Piger udgivet deres officielle debut-ep (der bare hedder ‘EP’), hvor de folder poptalentet ud over seks numre.

Det er det dog ikke nødvendigvis blevet pænt og poleret af, og det viste sig, at det ikke var ‘normal’ studietid, som passede bedst til bandet.

Franske Piger fortæller til Soundvenue: 
»Indspilningsprocessen blev en del længere, end hvad vi først havde regnet med. Vi tog i studiet med en masse demoer, som vi egentlig var ret glade for, i den tro, at vi i et professionelt studie ville udvikle vores lyd. Vi fik en masse med fra studietiden i forhold til arbejdet med sangene, men det viste sig ikke at fungere rent teknisk for selve vores lydunivers. Vi er endt med at genindspille, mixe og masterere stort set det hele med udgangspunkt i demoerne – på trods af flere uforudsete problemer undervejs. Vi havde blandt andet en harddisk, der brød sammen, og efterfølgende en computer, der gav op i mix-processen, men ved at gøre det på denne måde fandt vi netop frem til den lyd, vi synes passede sangene«.

Franske Piger kan blandt andet opleves på Roskilde Festival og til Musik i Lejet.

EP12_Franske Piger_Cover_Front