St. Vincent taler om ‘New York’-single i podcastinterview – og får sagt ‘fuck’ en del gange

St. Vincent taler om ‘New York’-single i podcastinterview – og får sagt ‘fuck’ en del gange
St. Vincent. (Foto: Michael Loccisano/Getty Images)

St. Vincent er den seneste gæst i podcasten ‘Song Exploder’, hvor kunstnere udvælger en af deres sange og fortæller om, hvordan den blev til. I det 17 minutter lange interview er det St. Vincents seneste single ‘New York’, der bliver dissekeret.

Annie Clark, som er kvinden bag navnet St. Vincent, fortæller blandt andet om omkvædets linje: »You’re the only motherfucker in this city who can handle me«, og hvordan hun er storforbruger af ordet ‘fuck’. »Motherfucker betyder ligesom – jeg kender dig ind og ud, og du kender mig. Jeg elsker at sige ‘fuck’. Det er så tilfredsstillende. Min mor ville nok blive forfærdet, men jeg har bandet som en sømand siden jeg var otte«.

En del musikere lader til at være berørt af de mange kunstnere, der gik bort i 2016, og nummerets C-stykke, hvori Clark synger: »I have lost a hero, I have lost a friend«, er inspireret af dette. Særligt David Bowies død, fortæller hun: »Det er virkelig fjollet at få David Bowies død til at handle om mig, men jeg må sige, at jeg græd. Jeg var virkelig påvirket af det«.

‘New York’ er produceret af Bleachers’ Jack Antonoff, der også har været med til at lave Lordes ‘Melodrama’, og St. Vincent har bekræftet i et interview med FACT Magazine, at der vil komme et nyt album i løbet af 2017.

Lyt til podcasten her:

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af