Taylor Swift deler mystisk video på Instagram – hvad er det?

Før weekenden stoppede Taylor Swift al aktivitet på sine sociale medier og slettede alle tidligere opslag. I går aftes dukkede en mystisk video pludselig op på hendes Instagram-profil uden nogen form for forklaring. Hvad mon der er under opsejling?

Videoen viser, hvad der ligner halen fra et dyr, men det er svært at gennemskue, præcis hvad der er tale om. En kat? En slange? En drage? Får Taylor Swift en cameo i sæsonfinalen af ‘Game of Thrones’? Næppe. Men på den anden side ville det ikke være første gang, at kendte musikere pludselig dukker op i serien. Senest var det Ed Sheeran.

Taylor Swifts seneste album ‘1989’ udkom i 2014, og siden da har sangerinden sammen med Zayn Malik medvirket på soundtracket til filmen ’50 Shades Darker’ med nummeret ‘I Don’t Wanna Live Forever’. ‘1989’ fik også en lille revival tidligere på året, da Swift frigav hele sit musikkartotek, som hidtil kun havde været tilgængeligt på Apple Music, til streamingtjenesterne Spotify og Tidal.

Med de seneste dages aktiviteter på nettet har Taylor Swift hvisket tavlen ren, og det kan næsten kun betyde, at noget nyt er på tapetet. Et album måske? Instruktøren Joseph Kahn, som har instrueret flere af videoerne til numrene fra ‘1989’, retweetede det mystiske Instagram-opslag sammen med en smiley, og hvis han har noget med det at gøre, er der måske tale om en kommende video? Vi venter i spænding.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et opslag delt af Taylor Swift (@taylorswift) den

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af