Vince Staples er ikke imponeret over Eminems Trump-freestyle: »Den er trash«

Vince Staples er ikke imponeret over Eminems Trump-freestyle: »Den er trash«
Foto: Frazer Harrison/Getty Images

Eminems kolleger har været ude i hobetal og rost rapperen for sin spiddende Trump-freestyle, men en af de yngre kræfter i hiphopverdenen er mildest talt ikke imponeret over Eminems comeback.

Vince Staples udtalte i går ved et Pitchfork-event i Chicago, at Eminems freestyle »var trash«.

»Eminem kan gøre det bedre. Hvis det var mig, der rappede “This is for Colin/Ball up a fist/And keep it balled up/Like Donald the bitch”, ville alle være sådan “få ham ud herfra”«, forklarede Staples i sin vanligt sarkastiske stil.

Han indrømmer dog, at han var glad for, at Eminem benyttede sorte statister i videoen, når formålet blandt andet var at støtte den sorte NFL-spiller Colin Kaepernick.

I en række tweets har Vince Staples dog sidenhen forklaret, at han jokede, da han kaldte freestylen for trash. »Hvis jeg ikke må joke med Eminem, er det white supremacy«, skrev han blandt andet.

Læs også: Eminem kommer ikke til at lave et godt album igen – selv om internettet hylder Trump-freestylen

Annonce