Mø bliver udfordret til at huske Spice Girls-tekster – se video

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

De fleste kender godt til Møs affektion for Spice Girls, og i de tidlige ‘No Mythologies To Follow’-dage var det tydeligt, at Karen Marie Ørsted var inspireret af Sporty Spice aka Melanie C. Spice Girls-forbilledet overrakte sågar P3 Guld-prisen til Mø i 2014 og dukkede også op til Møs koncert i Forum sidste år.

I sidste uge udgav sin surprise-ep ‘When I Was Young’, og Harpers Bazaar testede i den anledning, hvor hardcore en Spice Girls-fan, hun egentlig er. Det skete med en lyrik-quiz om den ikoniske pigegruppe, hvor Mø bliver sat til at huske specifikke tekstbidder.

Mø har selvfølgelig totalt styr på teksten til ‘Say You’ll Be There’, som hun selv har lavet et cover af, men mange af de andre halter en smule. Det skyldes nok, at hun som de fleste har skrålet med på Spice Girls-sange som barn uden at have nogen som helst idé om, hvad der egentlig blev sunget. Eksempelvis har ‘Spice Up Your Life’ uden tvivl været en tekstlig tåge for de fleste 90’er-børn.

På trods af tre rigtige lader Mø ikke til at være helt tilfreds med situationen.

Læs også: Mø er trådt ud af Diplos EDM-skygge – hendes nye ep føles som en frisk begyndelse

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af