Se Miley Cyrus som rappende baby og Justin Bieber-kopi i ‘Saturday Night Live’

Miley Cyrus var den musikalske gæst i ‘Saturday Night Live’ i weekenden, og udover at optræde med numre fra sit ‘Younger Now’-album var hun også medvirkende i en række sketches. Blandt andet musikvideoen ‘The Baby Step’, hvor Miley optræder i bodystocking, ble og med en gigantisk sutteflaske.

I videoen optræder babyrapperne Soft Spot, Heavy Diaper, One-Z og Cyrus’ karakter Baby Snatch. De rapper om deres helt nye dance-move ‘babysteps’ og prøver ihærdigt undervejs at få afsnittets vært Larry David til at medvirke. Uden held. Dansetrinnet er også en lille smule tvivlsomt, og det kommer nok ikke til at nå Gangnam style-lignende højder.

I SNL optrådte Miley også i sketchen ‘The Price Is Right’ og spillede Justin Bieber i det fiktive ‘The Miley Cyrus Show’, hvor det var Vanessa Bayer, der indtog rollen som en overgearet Miley anno 2010.

Læs også: Larry David laver jokes om Holocaust og Hollywoods sexskandaler i kontroversiel ‘SNL’-åbningsmonolog