Sufjans Stevens og Miguel skal spille til Oscar-uddelingen – se alle de optrædende

Sufjans Stevens og Miguel skal spille til Oscar-uddelingen – se alle de optrædende
Oscar-nominerede Sufjan Stevens.

Der er nu kun en uge til årets Oscar-uddeling løber af stablen, og nu er det blevet afsløret, hvordan showets musikoptrædener kommer til at udfolde sig.

Her skal Sufjan Stevens optræde med den fine ‘Mystery of Love’ fra ‘Call Me By Your Name’, mens flødedrengen Miguel skal på scenen med skuespilleren Gael Garcia Bernal og den mexicanske sangerinde Natalia Lafourcade for at synge ‘Remember Me’ fra Pixars ‘Coco’.

Herudover skal Mary J. Blige, som også er nomineret til bedste kvindelige birolle for ‘Mudbound’, synge nummeret ‘Mighty River’ fra samme film, Common og sangerinden Andra Day optræder med ‘Stand Up For Something’ fra filmen ‘Marshall’, og til slut skal musicalskuespilleren Keala Settle optræde med nummeret ‘This Is Me’ fra ‘The Greatest Snowman’.

Alle numre er nomineret til Oscaren for bedste originale sang. Sidste år gik prisen til ‘City of Stars’ fra ‘La La Land’, mens Sam Smith tog den for Bond-temaet ‘Writings on the Wall’ året forinden.

Læs også: Hvem vinder Oscaren for bedste film?