Franz Ferdinand kommer til Danmark

Franz Ferdinand kommer til Danmark
Franz Ferdinand.

Alex Kapranos og hans skotske kumpaner i Franz Ferdinand kommer til Danmark, når gruppen den 1. september giver koncert i Store Vega.

Sammen med Sparks var Franz Ferdinand i 2015 forbi Tivoli med samarbejdsprojektet FFS, men udover festivalbesøg skal man helt tilbage til 2009 i kalenderen for at finde en enkeltstående Franz Ferdinand-koncert på et dansk spillested. Dengang var det danseglade rockband også forbi Store Vega.

Franz Ferdinand udgav tidligere på året albummet ‘Always Ascending’, deres første i fem år.

Billetsalget starter fredag den 16. marts kl. 9:00 via Billetlugen.

Franz Ferdinand (SCO)
1. september
Store Vega
Billetpris: Endnu ikke offentliggjort