Her er ugens syv fedeste fester – kampdag og Marvelous Mosell-afterparty

Vi guider som altid til de bedste festtilbud i nattelivet.
Her er ugens syv fedeste fester – kampdag og Marvelous Mosell-afterparty
Foto: Victor Jones/Soundvenue
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ungt label holder fest i Kødbyen
De faste torsdagsfester på Jolene står Manna-crewet bag, og i denne uge har de inviteret det danske indie-label Scala til at stå for underholdningen. Derfor byder aftenen på live-koncerter med to af selskabets bands, Misery og Tension Tells, samt Christoffer Jørgensen, mens Crewneck & Cool Breeze passer pulten.

Manna x Scala
Torsdag den 8. marts
Jolene
Læs mere om festen på Facebook


Hun Solo fejrer kvindernes kampdag
I anledning af kvindernes internationale kampdag inviterer Hun Solo til et tredelt arrangement på Københavns nye spillested, Hotel Cecil. Dagen starter med talks, så er der koncerter, og det hele sluttes af med klub og en lang række kvindelige dj’s som Josephine Philip fra Darkness Falls, Rosa Lux og Anastasia Kristensen.

Hun Solo: Club
Torsdag den 8. marts
Hotel Cecil
Læs mere om festen på Facebook


Tungt hiphophold indtager Stengade
Masser af hiphop på Stengade, hvor der fredag er releasefest for vinyl-compilationen ’Beasts Vol. 3’ – den første udgivelse på Rekords Records. I den anledning hopper folk som Fede Poul, Shatter Hands og Paulo & Cars10 på scenen for at vise deres skills på mikrofon og stålhjul.

Beasts Vol. 3 Vinyl Release Party
Fredag den 9. marts
Stengade
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Marvelous-efterfest
Fredag giver Marvelous Mosell en udsolgt koncert i Store Vega, men hvis du ikke nåede at få billet, kan du trøste dig med, at du kan komme med til efterfesten.

Når retro-rapperen er hoppet af scenen, slår Ideal Bar rundt om hjørnet således dørene op for afterparty, hvor underholdningen udgøres af såkaldte back to back sessions, hvor to dj’s styrer pulten sammen – og aftenens udvalgte pladevendere er nogen af hovedstadens skarpeste. Således dyster Ras Money venskabeligt mod Simon Dokkedal (Den Sorte Skole), mens hiphophovederne Steen Rock og Dj Cars10 er aftenens andet makkerpar.

VinderVinyl – Marvelous Mosell Afterparty
Fredag den 9. marts
Ideal Bar
Læs mere om festen på Facebook


Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Launchparty for ny musik-app
Limelight er navnet på en ny musik-app for ny musik, og fredag fyrer folkene bag op under et launchparty på Rust. Helt i projektets ånd byder aftenen på live-shows med upcoming-navne som Alexander Woods, Fars Rum og Ravi Kumar, mens Retro Kid holder pladespillerne varme mellem koncerterne.

Limelight Release Party
Fredag den 9. marts
Rust
Læs mere om festen på Facebook


Techno i stride strømme
Klubarrangørerne i Et Andet Sted er blevet smidt ud fra deres faste vadested på Grønttorvet i Valby, men det afholder dem bestemt ikke fra at holde fester, og over vinteren har de fået fast base på Monastic på Hauser Plads. Selvfølgelig med ekstra lyd og lys til lejligheden.
Denne lørdag er der techno for alle pengene, når Antti Salonen fra Helsinki overtager lokalerne med en af sine Techno Interests Me-aftener. Herudover leveres lyden af Tight Cherry, Darmstadt, Ctrls og Anastasia Kristensen, som i øjeblikket nyder stor international opmærksomhed.

Et Andet Sted x Monastic: Techno Interests me
Lørdag den 10. marts
Monastic
Læs mere om festen på Facebook


Elektroniske lækkerier på Christiania
Efter at have huseret på forskellige locations i København har festarrangørerne fra Twin Cities på det seneste haft base i Operaen på Christiania. Her kan man lørdag opleve elektroniske lækkerier, leveret af canadiske D. Tiffany i selskab med to faste hangarounds i skikkelse af Kasper Marrott og Alfredo92.

Twin Cities: Opera Discotheque feat. D. Tiffany
Lørdag den 10. marts kl. 22
Operaen Christiania, , København
Læs mere om festen på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af