Ellis May spillede spøgelsesviser i bagende sol på Roskilde Festival
Ellis May indtog scenen med sin rene, nøgne vokal og slog køligt fast, at der ikke ville blive givet ved dørene, hvad angik leflen for de fremmødte, som var plantet i den bagende sol. Det var kunst først og alt andet bagefter.
Bag aliasset Ellis May står sangerinde og lyddesigner Sophia Maj. Hun er uddannet ved Den Danske Filmskole, hvilket var tydeligt i fremførelsen af hendes musikalske udtryk, som var filmisk og krævende. I et morads af dystre, repeterende melodier, hjerteskærende tekster og en stemmeføring, der spændte over lys falset og mørk croon, voksede hendes musik sig mere og mere intens og hjemsøgende for hvert minut, der gik.
Desværre for Ellis May var teknikken imod hende, da de mørke, tunge beats overdøvede hendes sjælefulde vokal. Efter de første tre-fire numre kom der heldigvis styr på lyden, men musikken havde svært ved rigtig at bide sig fast i de fremmødte, der hele tiden søgte væk fra varmen.
Når det er sagt, udviste Ellis May og hendes to bandmedlemmer imponerende evner, når det kom til at fremmale lydlandskaber med noir-twist kombineret med melankolske tekstuniverser. Sammen fremførte de den ene spøgelsesvise efter den anden, og brugen af elektroniske effekter udstrakte de frodige drømmebilleder, som musikken i høj grad sværgede til.
Højdepunkt var afslutningsnummeret ’River of Doubt’, der med forheksede akkorder trak tråde langt ind i en parallelverden og fik tiden til at gå en smule langsommere.