De nyeste tracks fra danske hiphop-artister – lyt til ’DK rap’ på Spotify

Per Vers’ knuste kunst frisætter hengemt dansk musikarv

Per Vers’ knuste kunst frisætter hengemt dansk musikarv
Per Vers.
Foto: Jesper Skoubølling
Per Vers’ knuste kunst frisætter hengemt dansk musikarv - Knust kunst
4 6
Per Vers
'Knust kunst'

Album, Mixed Ape/Playground

12 sange baseret på 12 danske vinylplader. Det er konceptet bag Per Vers’ nye opus, hvis skabelse endvidere har været 12 år undervejs.

Per Vers er uden for hiphopkredse sandsynligvis mere kendt som musikformidler, foredragsholder og konferencier på Orange Scene end som selvstændig kunstner, men den garvede rapper og dobbelte MC’s Fight Night-vinder har med mere end 20 år under bæltet siden sin første albumudgivelse med gruppen Sund Fornuft været en drivkraft i dansk hiphop i flere årtier.

På sit nye projekt har Per Uldal, som hans borgerlige navn lyder, haft hænderne nede i den danske musikhistorie og gravet sjældent guld frem, og i samarbejde med producer Esben ’ES’ Thornhal behandlet, samplet og rekontekstualiseret det.

»De er fanget på store, sorte skiver af vinyl«, siger skuespiller Anders W. Berthelsen om de glemte lyde over for Erik Clausen i en af albummets otte korte skits, der er blevet indspillet til lejligheden. »Kan du høre det? Det her, det er knust kunst, mand«.

I den forstand lever ’Knust kunst’ op til sin titel, for Per Vers og Thornhal bryder de støvede vinylskæringer ned, brækker dem op og lader dem genopstå som samples, omarrangerede klange og musikalske dialoger. Vers kalder det selv »at snakke med skiver«, en disciplin, der kan siges at være en af hiphopgenrens mest fundamentale, men i dette tilfælde handler det lige så meget om at sætte skiverne fri som at bygge oven på dem.

Trods albummets klassiske og oldschool-lænende lyd, befinder ’Knust kunst’ sig dog langt fra i en tidslomme. Med samples hentet fra fem årtier af dansk musikhistorie samler albummet op på en dansk musikarv, der spænder fra 70’er-venstrefløjsmusikkens Benny Holst og Jomfru Ane Band over Dan Turéll & Sølvstjernerne til Carpark North og Marie Key, hvor sidstnævnte på den dansable single ’I sku se’ får følge af discostrygere, soulkor og nutidige trapbeats foruden en enkelt linje serveret af Marvelous Mosell.

Annonce

Vers kommer vidt omkring i sine tekster, der spænder over at gribe dagen (’Ha’ det så ungt’, der sampler en ung Annisette pre-Savage Rose) og at blive far (’Farvand’), men der er også plads til kritik af ulighed og konsumerisme (’Samfundets fjende nr. 1’), positiv psykologi (’I dag’ feat. Shaka Loveless) og kødindustrien (’Uheldige svin’).

Til tider balancerer det på klichéens kant, hvor den voksne rapper skal vise sit altfavnende overblik, men det sker med begavede ordlege, som er rige på rim og referencer, metaforer og metonymer og dobbeltbetydninger, der peger på nye veje ind og ud ad sproget. De leveres endvidere med et humoristisk overskud som i ’Deja vu’s stikpille til tidens unge gaderappere: »Du har set for meget Scorsese, hørt for meget Jay-Z / du ligner ham ikk’, fordi du dealer dope på Daisy«.

Bedst er det, når fortid og nutid rammer et krydspunkt, og samtalen lander i en rille, der gavner begge. Som i den fremragende ’Målløs’, hvor livet som musiker behandles med både humor og bitterhed, og ’målløs’ bliver til ’mål-løs’, når rapperens ambition om ærlighed holdes op mod industriens kværnende imagepleje og leflen – alt imens et sample af ’Og leende stod en nar’ af det for længst glemte hippieband Janus & Venner danner en tematisk og klanglig ramme om sangen.

Mindre heldigt er det, når dialogen fejler, og satirikerparret Adam & Noah klistres sammen med et fremragende udvalgt sample af Peter Bellis ’Undskyld’ (en fordanskning af Elton Johns ’Sorry Seems to Be the Hardest Word’) i ’Luk mig ind’, en kritik af nattelivets diskrimination af unge, brune mennesker. I bedste fald er det et æstetisk fejlskud, i værste fald er det et tegn på, at det seriøse emne (der understøttes af outroens dokumentariske lydoptagelse, hvor et par unge mænd afvises af en kølig dørmand, fordi de ikke »passer ind i klientellet«) ikke tages alvorligt nok.

Fejlskud til trods emmer ’Knust kunst’ fra start til slut af habilt håndværk, af sproglig begavelse og af kærlighed til musikken, det danske sprog og den danske kulturarv. Det er et ambitiøst og beundringsværdigt projekt, og den årelange kamp om at få clearet de rette samples har sandelig været arbejdet værd.

I introordet til den 100 sider lange, flot illustrerede og nøje detaljerede booklet, som kan erhverves med den fysiske version, skriver Informations musikanmelder Ralf Christensen, at »rettigheder er en bitch«. Og det ér de givetvis, men ved at frisætte de sjældne, danske musiknumre peger ’Knust kunst’ gennem sin cut up-æstetik også frem mod en egalitær, teknologisk utopi, hvor al kunst altid er frit flydende, tilgængelig og klar til at blive approprieret, benyttet og værdsat uafhængigt af oprindelse.

Kunsten er i virkeligheden ikke så knust, som den er frigjort og sammensat på ny, og det er det i dén vision, at man skal finde albummets hjerte, hvor kunsten ikke blot peger tilbage, men også frem.


Kort sagt:
Per Vers har sammen med producer Esben ’ES’ Thornhal lagt et enormt stykke arbejde i ’Knust kunst’, der sampler 12 mere eller mindre glemte sange og artister og bruger dem som støbeværk til nye hiphopnumre. Det emmer af solidt håndværk og sproglig begavelse, men det er i (gen)brugen og frisættelsen af den danske musikarvs glemte gemmer, at albummet peger frem og ikke blot tilbage.