Se musikvideoen til Møs ‘Blur’-remix med Foster the People

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den seneste tilføjelse til ’s oktober-album ‘Forever Neverland’ er et remix af nummeret ‘Blur’ med Foster the People. Den danske sangerinde teasede den nye version på Instagram tidligere på ugen, men nu er den endelig landet – komplet med musikvideo.

Nummeret handler om at have en skriveblokade i Los Angeles, og derfor er videoen naturligvis optaget i Californien. Lauren Sick har instrueret den simple billedeside, hvor Mø blandt andet traver rundt i højhælede glitterstøvler på en skatebane og kører i cabriolet med Foster the People-frontmanden Mark Foster.

‘Forever Neverland’ er Mø’s andet album og udkom i midten af oktober. Vores anmelder kvitterede med fire stjerner og kaldte pladen »upåklageligt pophåndværk«, mens hun desuden fremhævede ‘Blur’ som en af albummets »absolut flotteste sange«.

I går gav sangerinden et brag af en koncert i Royal Arena.

Læs også: Mø har ramt de 30: »Der er én ting, som er ret forfærdelig ved at blive ældre«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af