Lil Uzi Vert var ikke pensioneret alligevel – se videoen til den nye single ‘Free Uzi’

Lil Uzi Vert har tidligere teaset et nyt nummer på Instagram, og nu har han så delt ‘Free Uzi’ akkompagneret af en musikvideo. Singlen er første udspil i år fra den Tinderbox-aktuelle Philadelphia-rapper, der snart skulle være klar med et nyt album.

Nummeret blev i første omgang leaket af en tredjepart på Youtube, men den officielle video kom hurtigt op samme dag, måske som en reaktion. Youtube er foreløbig eneste måde at lytte til tracket på, for det findes endnu ikke på streamingtjenesterne.

Uzi trak sig fra egentlig fra musikken i januar, men ombestemte sig hurtigt igen. Han har i et godt stykke tid hintet om sit næste album ‘Eternal Atake’, som ifølge en af hans faste producere, DJ Drama, altså skulle være lige på trapperne.

Og så gæster han som bekendt snart Danmark, nærmere bestemt Tinderbox i Odense på festivalens første aften torsdag 27. juni – forhåbentlig har han mere nyt musik med til os til den tid.

Læs også: Tinderbox-programmet er komplet: Her er vores otte favoritter i festivalens hidtil bedste lineup

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold