’Game of Thrones’-soundtrack på trapperne med Travis Scott, ASAP Rocky, The National, Lil Peep m.fl.

’Game of Thrones’-soundtrack på trapperne med Travis Scott, ASAP Rocky, The National, Lil Peep m.fl.
Travis Scott.

I weekenden kunne vi berette, at The Weeknd, SZA og Travis Scott efter sigende skulle have indspillet et nummer til finaleafsnittet af den kommende ottende og sidste sæson af ’Game of Thrones’. Nu melder holdet bag successerien, at det spændende trekløver langt fra er de eneste, der er blevet bedt om at levere toner til afslutningssæsonen – der er nemlig et helt soundtrack på trapperne med en fuldkommen vanvittig gæsteliste.

Soundtracket får titlen ’For the Throne’ med tilføjelsen ‘Music inspired by the HBO series Game of Thrones’, og det lander den 26. April – 11 dage efter den ottende sæson ruller over skærmene herhjemme.

I en lille trailer til soundtracket, delt via den officielle ’Game of Thrones’-konto på Twitter, afsløres de medvirkende. Der er foruden The Weeknd, Travis Scott og SZA tale om navne som ASAP Rocky, The National, Ty Dolla Sign, The Lumineers, Joey Badass, Ellie Goulding, Rosalía, Mumford & Sons og ikke mindst et posthumt besøg fra Lil Peep. Sidstnævnte døde i november 2017, hvorfor soundtracket må have været en god rum tid undervejs, hvis ikke hans bidrag blot består i et sample.

Se alle de medvirkende via traileren herunder.

Læs også: Fem musikere, vi gerne vil se lave cameos i den sidste sæson ‘Game of Thrones’

Find hele vores ‘Game of Thrones’-optakt HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af