6ix9ine-makker Kooda B erklærer sig skyldig i Chief Keef-skyderi

6ix9ine-makker Kooda B erklærer sig skyldig i Chief Keef-skyderi
Chief Keef.

Rapper Kooda B (alias Kintea McKenzie), kendt for sit samarbejde med Tekashi 6ix9ine, har netop erklæret sig skyldig i sidste års skyderi på Chief Keef. Skyderiet fandt sted i juni 2018, hvor Keef blev beskudt, men slap helskindet fra episoden. Indrømmelsen kan komme til at koste Kooda B op til 20 år i fængsel.

»I samarbejde med Tekashi 6ix9ine og andre Nine Trey-bandemedlemmer arrangerede McKenzie et skyderi på et rivaliserende bandemedlem«, erklærede advokat Geoffrey S. Berman (via Complex).

Tidligere på året krøb 6ix9ine til korset og indrømmede sig skyldig i en række forbrydelser, heriblandt gangstervirksomhed, narkohandel, voldsforbrydelser – og ikke mindst at have spillet en rolle i drabsforsøget på Chief Keef sidste år.

6ix9ine indrømmede da, at han havde givet Kooda B 10.000 dollars for drabet på Chief Keef. 6ix9ine afventer ligeledes endnu sin retssag, der kommer til at finde sted i januar 2020.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af