Efterklang starter nyt kapitel: Dansksproget album og koncerter, se video med Helena Christensen

Efterklang starter nyt kapitel: Dansksproget album og koncerter, se video med Helena Christensen
Efterklang.
Foto: Rasmus Weng Karlsen

Årets Spot Festival markerede en genfødsel for Efterklang. Bandet har ikke rørt synderligt på sig i en håndfuld år, men i Aarhus præsenterede Efterklang en ny version af sig selv med sange på dansk.

Dengang var der dog ikke meget information om denne nye retning, men nu har Efterklang officielt annonceret det næste kapitel i deres karriere. Og der er ret meget information at sluge på én gang.

Det vigtigste først: Efterklang har annonceret deres femte album, som har fået titlen ‘Altid sammen’ og udkommer 20. september. Det bliver deres første studiealbum i syv år og altså deres første på dansk nogensinde.

»Det var fuldstændig nyt for mig at udtrykke mig på dansk, men det føltes ret naturligt for mig. ‘Altid sammen’s tekster handler om tro og samhørighed. Ikke på en religiøs møde – ingen af os tror på en defineret religion – men ordene er søgende efter mening i tætte relationer, i naturen, i døden og i evigheden«, fortæller sanger Casper Clausen i en pressemeddelelse.

Du kan se tracklisten til albummet forneden, hvor du også finder musikvideoen til førstesinglen ‘Vi er uendelig’, der udover Clausen også har besøg af selveste Helena Christensen.

Til slut har Efterklang annonceret en større turné i 2019-2020, som naturligvis også omfatter koncerter i Danmark.

Efterklang ‘Altid Sammen’ – trackliste:
1. ‘Vi er uendelig’
2. ‘Supertanker’
3. ‘Uden ansigt’
4. ‘I dine øjne’
5. ‘Hænder der åbner sig’
6. ‘Verden forsvinder’
7. ‘Under broen der ligger du’
8. ‘Havet løfter sig’
9. ‘Hold mine hænder’

Efterklang – koncerter i Danmark:
5/11 – København, DR Koncerthuset (Ekstra koncert)
6/11 – København, DR Koncerthuset (Udsolgt)
5/2 – Aarhus, Voxhall

Sponsoreret indhold
Hvordan blev »a fat boy from nowhere« en superstjerne?
Kom tæt på en af musikhistoriens største legender i det storslåede drama om Elton John. Læs fem gode grunde til at se ‘Rocketman’ her.
UIP