Hans Philips første solokoncert nogensinde peakede under gribende afslutning
Lørdag eftermiddag skulle Hans Philip, tidligere rapper i Ukendt Kunstner, give sin første solokoncert nogensinde – og første koncert overhovedet, siden Ukendt Kunstners afskedskoncert for næsten to år siden.
Rammerne for denne koncert var Heartland Festival, det danske festivallandskabs afslappede, modne spiller. Det var en rigtig intim setting – Philip havde til manges forundring ikke fået den store Greenfield Stage, men i stedet den noget mindre Highland Stage. Han udtrykte dog en del taknemmelighed for, at stemningen var så intim – det gav ham efter eget udsagn noget tryghed, da han ellers var en kende nervøs for at give sin første solokoncert nogensinde.
Setlisten havde som forventet klar fokus på hans fremragende, r’n’b-orienterede debutalbum ‘Forevigt’. Philip spillede otte ud af albummets ni numre, og derudover et cover af Danseorkestrets ‘Sidste skrig’ samt to nye numre, ‘Hvorfor?’ og ‘Tiden Læger Alle SÅr’. Dog, som forventet, intet Ukendt Kunstner-materiale.
Begge nye numre var i den meget følsomme, soulede ende af Hans Philips lyd. Særligt ‘Hvorfor?’ charmerede sig ind på mig. Det var en virkelig sød kærlighedssang – endda øjensynligt en lykkelig en af slagsen – og Hans Philip var så dejligt karismatisk, mens han sang den.
Ledsaget af en bassist, en trommeslager, en keyboardspiller og en guitarist blev lyden fra ‘Forevigt’ rekreeret rigtig fint. Der var ikke noget tidspunkt, hvor live-udgaverne rent sonisk transcenderede originalerne, men de lød altid ganske nydeligt. Hans Philips vokal var især vellykket, og det overraskede mig positivt, at han på sange som ‘Siger Ingenting’ og ‘Forevigt’ lød lige så godt som på albummet.
Hans Philip havde en ganske god scenetilstedeværelse. Mens hans backingband tog sig en kende anonymt ud, udstrålede hovedpersonen selv indlevelse og tilknytning til sit eget musikalske univers – blandt andet på ‘Lyys’ og ‘Saa Blaa’.
Med den relativt intime setting og det meget rolige publikum fulgte det desværre også, at stemningen blev en smule for bekvem. Eksempelvis var udtrykket på ‘Drenge & Piger’ og ‘Dagdrøm [1]’ mere hyggeligt, end det var gribende.
Der var kun få tidspunkter, hvor man kunne mærke, at der blev taget en tydelig risiko. Det første var i slutningen af ‘Stjerneklarenætterrr’, hvor Hans Philip for første gang satte sig ved Rhodes-klaveret og spillede, mens han sang outroen.
Det næste, der uden sammenligning var koncertens højdepunkt, var til allersidst, hvor hele bandet havde forladt scenen, undtagen Philip selv. Her satte han sig igen ved klaveret, hvor han spillede ‘Tilbage’, mutters alene, sårbar og følelsesmæssigt såvel som sonisk afklædt.
Flere øjeblikke som disse to havde været rart – ikke nødvendigvis flere sange ved klaveret, men flere momenter, der for alvor var gribende. Men det var skam en rigtig fin, tilfredsstillende debutkoncert alligevel.
Kort sagt:
Hans Philips solomateriale blev ganske vellykket overført til en livesetting uden, at noget gik tabt, men dog også uden, at noget nævneværdigt blev tilføjet lyden. Stemningen var ret bekvem i løbet af størstedelen af koncerten, men nogle få øjeblikke var rigtig gribende.
Læs også: Se Hans Philip spille sine solosange i 30 minutter lang livevideo
Læs anmeldelse: Hans Philip ‘Forevigt’