‘Love City’ er et melankolsk portræt af Eloqs eget København
Eloq er en fremtrædende producer i dansk elektronisk musik, men han har også været medspiller i nogle store øjeblikke i dansk populærmusik – som Cheff Records og produktioner for Mø og The Minds of 99. I sin solokarriere har August Fenger været forbi Hudson Mohawke-trap, Brainfeeder-hiphop og klubbens lyd som en del af AV AV AV, men han har altid søgt sin egen vej gennem den elektroniske musiks uoverskuelige netværk af genrer, undergenrer og lyduniverser.
På ‘Love City’ vendes blikket indad, og hjemad, efter at have været rettet ud mod verden i så mange år. ‘Love City’ er et portræt af hjembyen København og en fortælling om endelig at finde hjem. Og denne hjemvenden klæder ham. Eloq vrister sig fri af de former, han måske tidligere har snoet sig efter, og finder sin egen lyd – en lyd, man ikke får hos en engelsk Rustie eller en L.A.-baseret Shlohmo, men som måske netop stammer fra mere afdæmpede København.
Den historie giver ep’en en dybere betydning. Den smukke ’Rooftop’ feat. Cy føles som soundtracket til den solopgang, man ser fra taget, når man har festet natten væk – når man ved, at »this feeling’s gonna fade«. ‘Breax’ har spor af den UK Garage, som ofte har blæst ud af systemet på Bakken, hvor Eloq har tilbragt mange timer bag pulten. De hoppende synthmelodier på ’OMW’ handler pludselig om at være ’på vej’ – til forfest, videre, hjem. Og outroen, den melankolske ‘Memories’, er et svagt minde om de timer, man brugte i byen og på klubben.
‘Since You’ og titelnummeret er klubbede numre, der bruger vokalchops, få elementer og længere former. Angiveligt klassiske housenumre, men igen skinner fortællingen igennem, og de bliver en refleksion over de forhold og følelser, der knytter sig til bylivet: Dansegulvet, hvor venskaber og romancer opstår. Cafeer og barer, hvor venner og kærester mødes. Og den park, man gik tur i, inden man slog op.
Eloq finder altså sin egen lyd og sin egen historie. Det er velproduceret og detaljerigt, og langt hen ad vejen får man noget ud af ‘Love City’. De små lydbidder mellem numrene er, omend et billigt trick, meget stemningsskabende. Der er en tydelig sammenhæng og en helhed, der siger noget større.
Som mangt et hjemstavnsportræt rummer ‘Love City’ dog godt med sentimentalitet og balancerer mellem at være rørende, melankolsk og for følelsesladet. Det falder for det meste ud på den rigtige side, men kan føles en smule tykt, hvis man træder et skridt tilbage. Heldigvis har man oftest ikke lyst til at tage et skridt tilbage, men nærmere et skridt tættere på det portræt, Eloq optegner.
‘Love City’ er ikke et hvilket som helst København, men Eloqs personlige oplevelse af byen og de følelser, der knytter sig hertil, hvilket kun gør ep’en endnu mere tiltalende. Eloq har fundet hjem, og hans hjemrejse er en fortælling, der er værd at lytte med på.
Kort sagt:
Eloq finder hjem til sin egen personlige fortælling og sin egen personlige lyd på ep’en ‘Love City’, der er et afdæmpet og smukt portræt af hjembyen København.