Tirzah fik til opgave at lyntørre Roskilde Festivals druknede mus
De første druknede mus var dårligt blevet sluset ind på Gloria, før de blev modtaget af Tirzahs duvende, elektroniske r’n’b-rytmer. Med knitrende synth og visuals i brændte nuancer forsøgte hun at lyntørre de udefrakommende. Men grænsen mellem våde lyttere og tør artist blev aldrig ophævet.
En anelse nervøst gennemførte hun ’Guilty’ hen over det snakkesalige, stadig tilstrømmende publikum, men allerede på efterfølgeren ’Do You Know’ stod hun mere sikkert støttet af sin egen samplede vokal. Tirzahs filterløse, halvmørke stemme lød som så manges dagen derpå, når man stadig er let omtåget, og det fungerede bedst, når hun styrede selv og ikke gik i duet-dialog med den næsten usynlige mand bag elektronikken.
Under ’Fine Again’, hvor hun stod alene mellem synth og bas, tyssede publikum spontant på hinanden. Det førte dog først til gyngebevægelser, da hun halvvejs i settet affyrede sit samtids-electropophit ’Holding On’.
Tirzahs slørede ballader, tilsat akustiske, melankolske molakkorder, blev afviklet en anelse samlebåndsagtigt, men heldigvis fik også enkelte klubnumre fra hendes tidligere ep’er plads, og to gange vendte hun sig også for at spille håndperkussion på congas og chimes i det der virkede som improviserede indslag.
Tirzah gav én lyst til at viske sine egne fysiske grænser ud og lade sig favne af hendes private popsfære. Den kunne dog kun rumme forreste del af publikum. Via stemmen holdt hun en spinkel kontakt til de distraherede gæster, bestemt ikke hjulpet af uhensigtsmæssige hylere fra mikrofonen undervejs.
Oversigt: Her er alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival