Streaming-krig: Spotify serverer et personligt mandags-mixtape

Streaming-krig: Spotify serverer et personligt mandags-mixtape

Slut er de tider, hvor Spotify var ene løve på savannen. Nu er der stor kamp om det virtuelle musikstreamingterritorie med nye udbydere som Tidal og i særdeleshed Apple Music som konkurrenter til Spotifys eneherredømme. Og meget tyder på, at eksklusivt og personligt skræddersyet indhold er der, hvor kampen skal kæmpes.

Noget af det første Apple Music beder dig om at oplyse – sammen med dine kortoplysninger naturligvis – er dine musikalske præferencer, så de kan anbefale dig playlister med dine favoritter og andre lignende musikere. Det gør det ultrasimpelt at blive klogere på den musik, du i forvejen kender og samtidig udvide din horisont.

Spotifys modstykke er Discover Weekly, som de introducerede i sidste uge. Discover Weekly er et mixtape, der ligger blandt dine andre spillelister i appen. Det bliver opdateret hver mandag og baserer sig på de musikere, du kan lide og plukker samtidig fra andre brugere med lignende musiksmag.

Det to timer lange mixtape er unikt for hver enkel bruger og når du tilføjer nye favoritkunstnere, så vil det blive reflekteret i playlisten. Du kan finde Discoever Weekly i appen snarest, melder Spotify.

Læs også: Spotify sætter de største hits på musikkens verdenskort

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af