Hvis du var en af de heldige, der var til stede til den helt udsolgte koncert på Sigurdsgade i går, vil du højst sandsynligt enten ønske, hun var din veninde, eller frygte, at hun kom efter dig.
Harlem-rapperen Princess Nokia indtog tirsdag aften Sigurdsgade med lige dele hardcore attitude og ærlig følsomhed: En fest for alle, der fortjente den, og en solid fiasko for de fyre, der var en kende for nærgående (som Nokia iskoldt stoppede showet for at smide ud).
I kølvandet på aftenens koncert og som startskud til hendes Europa-turné har Nokia udgivet en ny dobbeltvideo til ‘1992’-numrene ‘Bart Simpson’ og ‘Green Line’. Videoerne er instrueret af Nokia selv og hendes bedste veninde, Milah Libin.
Se videoerne i toppen eller få et glimt af gårsdagens koncert herunder (hvor Nokia lige har indtaget scenen (og publikum) til hittet ‘Tomboy’). Hun er desuden annonceret til Roskilde Festival
Læs også: Princess Nokia på vores liste over de mest lovende udenlandske musiknavne for 2017