Se Billie Eilish og bror Finneas forklare, hvordan de lavede storhittet ‘Bad Guy’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En af de mest fascinerende ting ved Billie Eilish er, at hun har lavet et af årets største album (som vi kårede til både et af 2010’ernes vigtigste og et af 2019’s bedste) på sit værelse sammen med storebroren Finneas. Ingen gæster eller producere – bare de to søskende i et perfekt partnerskab.

Nu har Rolling Stone lavet en video, hvor man kan se helt præcis, hvordan det fungerer, når musikken skabes. De har nemlig interviewet Billie Eilish og Finneas omkring tilblivelsen af storhittet ‘Bad Guy’.

Og her bliver det helt klart, at selv om de to søskende har et afslappet forhold og en tilbagelænet attitude, er de drevet af perfektionisme i studiet. Sangens allerede ikoniske »duh«-ad-lib blev eksempelvis optaget i 34 forskellige versioner.

Derudover fortæller Billie og Finneas også, at det, de var mest nervøse over, var, at sangen i virkeligheden ikke har noget omkvæd. Men det stoppede ikke ‘Bad Guy’ fra at blive et af de største hits i 2019.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af