Roskilde Festival: Byg din egen højtaler og guitar i et åbent opfinder-laboratorium

Roskilde Festival: Byg din egen højtaler og guitar i et åbent opfinder-laboratorium
Foto: Nanna Andreasen

I Maker-området kan du få et indblik i fremtidens teknologi og selv få lov at prøve kræfter med nutidens. Det sker ved City Centre East, hvor Made Festival viser, hvordan teknologien kan løse en del af hverdagens problemer, samtidig med du får et indblik i, hvordan teknologi virker.

Det er med andre ord her, det sker, hvis du har lyst til at få beskidte hænder. Og alle kan være med, også dem med ti tommelfingre. Herunder kan du læse et udpluk af de muligheder der er i Maker-området.

Byg din egen guitar

Hvis du har set dokumentaren ‘It Might Get Loud’ ved du, at den starter med en sekvens, hvor Jack White bygger en enstrenget slide-guitar ud af en flaske, en streng og en pick-up.

Samme idé ligger bag Diddley Bow, som er en workshop, hvor du får materialerne til at bygge din helt egen guitar. Du får et brækket stoleben, en streng og en pick-up til rådighed. Det er stort set alt, hvad du skal bruge for at bygge en guitar, der rent faktisk fungerer.

Du kan prøve at lave din egen guitar tirsdag, torsdag og lørdag.

s3
Foto: Nanna Andreasen

Byg din egen højtaler

For 350 kroner kan du få lov at bygge din helt egen simple, batteridrevne højtaler. Du får alt udstyret stillet til rådighed, men det er op til dig at samle og designe højtaleren, som du vil.

Der er tale om en holdbar satan, for der er flere, der har højtaleren med fra sidste år og tager dem med til Maker-området for at give dem en opdatering.

Derudover kan det nævnes, at højtalerkassen er skåret af en laser-cutter – en maskine, der er meget populær i maker-miljøet. Den kan overføre en digital tegning til laser-skårede udskæringer i for eksempel træ eller akryl.

s2
Du kan give højtaleren sit eget personlige præg. Foto: Nanna Andreasen

3D-print dit eget design

I Maker-området står der også en 3D-printer, der er i gang med at bygge dele til den næste 3D-printer. Så der er godt chance for, at der vil stå flere 3D-printere linet op, når du kommer til Maker-området.

Du har også muligheden for at blive scannet og få 3D-printet en lille figur af dig selv. Så er den perfekte julegave i hus.

Du kan tilmed byde ind med dine egne designs, der kan blive bygget på en 3D-printer. Det kunne for eksempel være en del til en øl-bong eller en dims til din pavillion.

Prøv virtual reality-briller

Du kan også få et indblik i fremtiden med et par Oculus Rift-briller i Maker-området. For eksempel kan du få oplevelsen af at stå på scenen til en Paul McCartney-koncert i virtual reality.

Derudover kan du få fornemmelsen af at gå rundt i en fabrik eller du kan tage en tur på en 3D-rutsjebane. Pas på, du ikke bliver bevægelsessyg.

Byg et soldrevet komfur

Der bliver demonstreret et materiale, der meget vel kan gavne din festival i fremtiden. Materialet koncentrerer og udnytter solens stråler, så de kan bruges i et soldrevet komfur – eller endnu vigtigere – et soldrevet køleskab.

Heliac hedder firmaet, der udforsker potentialet i det sølvglinsende materiale. Idéen er særligt tiltænkt tredjeverdenslande, men kan også bruges til dine intermistiske Roskilde-måltider.

Der er masser af andet teknologi og sjove indslag, du kan dykke ned i i Maker-området. På Facebook kan du se det fulde program.

Læs også: Fem nye teknologier, der gør Roskilde-livet lettere – og fem vi glæder os til

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af