Sunset Boulevards svajende palmer, evig blå himmel og historiske filmmagi printet i cementen under Marilyn Monroe-lookalikes klikkende stiletter foran Grauman’s Chinese Theatre. Ah, Hollywood!
Hvilken stjerne elsker ikke at dandere den her, tæt på verdens største filmstudier og de almægtige producenter, hvis gunst og gode vilje kan søsætte Titanic-proportionelle skuespillerkarrierer? En hel del, når det kommer til stykket.
Listen over filmstjerner og instruktører, som i årenes løb har forsaget et Hollywood-liv til fordel for en mindre solbeskinnet tilværelse andetsteds – eller slet og ret har proklameret deres paradoksale had/kærligheds-forhold til filmbyen – er lang og tæller både yngre stjerner og ældre ’Hollywood-fober’.
1. Kevin Spacey
Kevin Spacey har siden sin spektakulære, Oscar-belønnede gennembrudsrolle i ’The Usual Suspects’ i 1995 gjort sig bemærket som en af den moderne tids mest magnetiske karakterer på det store lærred, og med rollen som herligt korrupte Francis Underwood i Netflix’ ’House of Cards’ er den 55-årige skuespillers fanbase (meget velfortjent) eksploderet.
Alligevel forbliver Spacey et enigmatisk mysterium, som ulig de fleste af sine kollegaer har formået at værne om sit privatliv langt fra Hollywood i en sjældent succesfuld grad. Spacey har boet i London siden 2003 (hvor han indtil for nylig agerede kreativ direktør for teatret The Old Vic) og har med egne ord nået en alder og status, hvor han kan tillade sig at være bedøvende ligeglad med Hollywoods forventninger til hans eventuelle filmvalg – og fravalg.
»Med mindre det er Martin Scorsese, og det er en virkelig vægtig rolle, så kan folk i Hollywood pisse af. Jeg gider ikke spille nogens bror«, sagde Spacey til The Hollywood Reporter i 2014.
»Folk troede, jeg var vanvittig da jeg flyttede til London for at starte et teaterkompagni i sin tid. ’Hvad laver han, er han blevet sindssyg?’ var nogle af reaktionerne. Ligeledes troede folk, at jeg var gal, da jeg indgik aftalen med Netflix om at lave ’House of Cards’. Jeg er vant til, at folk tror jeg er tosset. Og ved du hvad? Jeg elsker det«.
2. Emma Watson
25-årige Emma Watson er ikke blot en af sine generations mest lovende skuespillerinder, hun er også en fremtrædende feminist og fortaler for kvinders rettigheder og en eksemplarisk alumne i engelsk litteratur fra det estimerede Brown’s University.
Og i modsætning til sin berømmelseshungrende karakter i ’The Bling Ring’ falder den unge stjerne ikke på halen over Hollywoods drømmefabrik. »L.A. skræmmer mig helt vildt. Hvis jeg boede der, ville jeg føle, at jeg skulle træne fire timer om dagen og tælle kalorier, hver gang jeg puttede noget i munden, få botox og være helt besat af, hvordan jeg så ud hele tiden. Jeg ville blive sindssyg«, sagde Watson om tanken om et Hollywood-liv i 2011.
Det var dog i hendes ligestillingstale til FN i 2014, at Watson for alvor langede ud efter filmbyen og dens skævvridning af kønsfordelingen på og bag kameraerne:
»Lige nu gør kvinder det kun ud for 7 procent af alle filminstruktører, 19,7 procent af manuskriptforfattere, 2,2 procent af producere og 13,3 procent af excecutives… Det er meget, meget skidt, og et problem, der skal tages hånd om. Hvorfor fortælles der ikke flere kvindehistorier? Hvorfor fortæller kvinder ikke deres egne historier? Det er vanvittigt«, sagde Watson i sin tale.
3. Billy Bob Thornton
Ikke overraskende er den aldrende bad boy og ’Fargo’-stjerne, 59-årige Billy Bob Thornton, ikke til falds for Hollywoods polerede blændværk, muligvis fordi skuespilleren måtte kæmpe en næsten 20 år brav kamp, før han endelig i 1996 fik en fod i døren med sit selvinstruerede indiedrama ’Sling Blade’. Inden da havde selveste Billy Wilder endda erklæret, at Thornton var »hverken grim eller smuk nok« til at kunne klare sig som skuespiller. Av.
»Jeg kan ikke lide Hollywood. Jeg kan ikke lide filmindustrien, og jeg kan ikke lide filmpremierer«, opremsede Thornton i 2001. Og sidste år angreb skuespilleren atter filmbyen verbalt, denne gang for kategorisk at fremstille USA’s sydstatsfolk som snæversynede idioter på film.
»Der har altid være denne fordom mod sydstaterne og folk fra syden. Generelt portrætteres folk derfra som tegneseriefigurer, og når Hollywood laver romantiske komedie om sydstaterne, er alle kvinderne de her lettere ondskabsfulde Southern Belles. Det er en skam og virkelig fjollet«, sagde Thornton, som i de senere år ligeledes er blevet en skarp kritiker af Hollywoods fascination af vold på film.
4. Woody Allen
»Hollywood-film er fra fødslen svøbt i et tæppe af korruption. I Hollywood laver man hellere en dårlig film, der tjener en ton af penge, end en god film, der intet tjener. Det er derfor, Hollywood-film er så uinspirerende: Alle prøver at tjene så mange penge så muligt med mindst mulig risiko involveret«.
Åh, Woody. Hvad skulle (film)verden dog gøre uden den neurotiske lille newyorkers svigende opsange til Hollywood-maskineriet, der får studiebosser til at syde, Oscar-akademiet til så godt som at boycotte hans film og europæiske publikummer til at juble skadefro.
79-årige Allen har alle dage været en fremtrædende Hollywood-kritiker både privat og på film, og selvom instruktørens udskældte Hollywood-satire ’Hollywood Ending’ ikke ligefrem fortjener en plads på linje med klassikere som ’Sunset Boulevard’ og ’The Player’, fik Allens sorthumoristiske stikpille alligevel begejstrede tilråb af (hvem ellers) franske filmkritikere på Cannes-festivalen i 2002.
»Selv i Hollywoods gyldne æra i 30’erne og 40’erne handlede det udelukkende om at tjene penge. De fleste film dengang var også ret skrækkelige, og hvis der kom noget godt ud ,var det udelukkende, fordi talentfulde instruktører kæmpede og kæmpede mod producerne«, fortalte Allen The Guardian i forbindelse med ’Hollywood Endings’ Cannes-premiere.
Det er dog ikke, fordi Woody Allen mener, at han selv er et kæmpe lys i filmverdenen: »Jeg tror ikke, jeg har påvirket offentligheden, USA eller amerikanske filmmagere. Nogle gange tænker jeg, at mine film er blevet værdsat, men jeg tror ikke på, at de har været indflydelsesrige på nogen måde«. Let’s agree to disagree, Woody.
5. Tilda Swinton
Eminente Tilda Swinton er unægtelig en af vor tids mest interessante og frygtløse skuespillerinder, men en Hollywood-darling bliver hun aldrig.
Faktisk er Swinton blevet forbigået så mange gange ved filmbyens største prisfest, Oscar-uddelingen, at det for udenforstående tangerer til voksenmobning (nuvel, hun fik dog en gylden mand for ’Michael Clayton’ i 2008 – men hvor dælen var nomineringerne for ’We Need to Talk About Kevin’, ’Snowpiercer’, ’Only Lovers Left Alive’, ’Orlando’ og ’Young Adam’?).
Heldigvis har Swinton imidlertid lige så svært ved at forene sit hypnotiske talent med Hollywoods konforme kommercielle interesser, som filmbyen har ved at sluge den engelske skuespillerindes kamæleon’ske alsidighed og androgyne fremtoning. »Jeg bor ikke i Hollywood, jeg eksisterer der ikke. Jeg bor i Skotland. De film, jeg laver, passer heller ikke til Hollywood. Det er ikke min verden«, fortalte Swinton sidste år til Complex.
Skuespillerinden har i stedet valgt at bosætte sig i det skotske højland sammen med sin mand, deres tvillinger og Swintons yngre elsker. En uortodoks konstellation, der formentlig ville give de fleste tandpastasmilende Hollywood-PA’er pressemareridt.
6. Peter Jackson
Han står bag to af verdens største filmfranchises nogensinde, proppede det grelle ‘superrealistiske’ 48 frames-per-second-format ned i halsen på publikum i sin action-pumpede ’Hobbitten’-trilogi og har fået selveste Ian McKellen til at græde med sit overforbrug af sjælløse green screens.
53-årige Peter Jackson er Mr. Big is Better og manden, som snildt kunne få tre firetimers film ud af ’Lotte kan nemlig cykle’. Alligevel følte instruktøren sidste år et paradoksalt behov for at kritisere Hollywoods forkærlighed for blockbusters. »Jeg kan ikke rigtig lide den her Hollywood-blockbuster-tendens, der er fremtrædende lige nu. Industrien har med al den nye teknologi mistet sin retningssans. Det hele er drevet af franchises og superheltefilm«, sagde Jackson til Moviefone i december.
Og hans udtalelser kom faktisk ikke som et lyn fra en klar himmel. Allerede i 2013 afslørede Jackson nemlig til New Zealand Herald, at hans dage som Hollywood-darling er talte, og at han og hustruen Fran Walsh i stedet vil fokusere på mindre, mere lokale projekter.
»De ting, vi er mest begejstrede for, er historier fra New Zealand. Vi vil bare gerne lægge Hollywoods blockbusters lidt bag os for nu«, sagde instruktøren, som engang for en halv menneskealder siden da også stod bag den drømmende indieklassiker ’Heavenly Creatures’. Alligevel er Jacksons næste projekt noget så effekttungt som endnu en animeret ’Tintin’-film…
7. Chris Hemsworth
Nok er han en af Hollywoods mest populære leading men, men at Marvel’s storsælgende gulddreng og hammer-svingende tordengud ikke bryder sig synderligt om filmbyen blev klart, da den 31-årige australske skuespiller tidligere i år gav et interview til sit hjemlands GQ.
»Jeg kan huske, hvor anderledes folk begyndte at behandle mig, da min karriere tog fart med ’Rush’. Visse Hollywood-instruktører og producere, som aldrig tidligere havde gidet værdige mig som meget som et blik, opførte sig pludselig som mine bedste venner. Det var ulækkert«.
Mest af alt afskyr Hemsworth imidlertid Hollywoods mange paparazzifotografer, som skuespilleren må døjes med på daglig basis, eftersom han i skrivende stund trods alt bor med familien i Los Angeles. »I USA er paparazzierne der 24/7. Når de skræmmer mine børn, og det kommer de altid til, bliver jeg virkelig varm under kraven. Det får hårene til at rejse sig i nakken på mig«, sagde Hemsworth til GQ i februar.
8. Sigourney Weaver
65-årige Sigourney Weaver har siden det store gennembrud som Ripley i ’Alien’ i 1979 gjort sit til at booste Hollywoods økonomi og introducere filmbyen for en ny type slagkraftig hovedrolleheltinde.
Alligevel er stjernen aldrig varmet til livsstilen i Lala Land, og sidste år sammenlignede Weaver således Hollywood med det gamle Egypten i forbindelse med premieren på Ridley Scotts ’Exodus’;
»Hollywood er også en verden, hvor alt handler om magt, og hvordan du navigerer i den. Man spørger altid sig selv: ’Gør jeg det godt?’ Jeg bor ikke i Hollywood, men jeg kan levende forestille mig dengang, hvor et filmstudie skulle vælge mellem stjerner som Bette Davis og Joan Crawford ud fra, hvem der kunne sikre den største succes. Det var formentlig præcis som en farao med flere koner, han ikke kan vælge imellem!«, har hun sagt.
Selv bor Sigourney Weaver i New York: »Folk er dejligt ligeglade med filmindustrien i New York. Her er så mange mennesker i forskellige aldre, inklusive en masse skønne ældre mennesker med fantastiske ansigter. Jeg kunne ikke bo i L.A., hvor folk med deres frosne ansigter ser ud, som om de aldrig har oplevet noget«, fortalte skuespillerinden Metro i 2008.
9. Mike Leigh
Den engelske mesterinstruktør Mike Leigh går ikke af vejen for at kalde Hollywoods mange kontrollerende studiebosser for »wankers« og kunne aldrig drømme om at indspille sine ofte dybt socialrealistiske dramaer i filmbyens kulisser.
Og om de Hollywood-instruktører, som gladelig kaster sig over franchise-filmatiseringer i hobetal a la ’Transformers’ og ’The Avengers’, sagde Leigh i 2014 til The Daily Beast: »De er motiveret af usikkerhed, frygt, manglende fantasi og først og fremmest mangel på talent. På mine film har vi ikke hele komiteer af folk på settet, som maser sig sammen omkring monitoren efter hvert take og diskuterer udfaldet. Ingen roder med min redigering. Og ingen tvinger mig til at skyde mine film om for at give dem mere sexede eller kommercielle slutninger«.
Måske Hollywoods magtfulde bagmænd dog er blevet trætte af Leighs spidse bemærkninger om millionindustriens kalorielette film og fantasiforladte instruktører – i hvert fald kom det som en overraskelse for mange, ikke mindst den engelske filmpresse, at Leighs anmelderroste ’Mr. Turner’ fra 2014 blev forbigået ved dette års Oscar-uddeling.
10. Daniel Day-Lewis
Hollywood forguder den gode, den store, den grusomme Daniel Day-Lewis i en grad, så den engelske skuespiller efterhånden blot skal anlægge skyggen af et skovsnegleoverskæg, før Oscar-akademiet tyrer en Oscar lukt i nakken på ham.
DDL er blevet kaldt vor tids største levende skuespiller, et geni og en gåde, og elskes ikke mindst af amerikanerne for sine roller som stærke, karismatiske mænd med hænderne begravet i USA’s historiske muld (fra Hawkeye i ’Den sidste mohikaner’ og The Butcher i ’Gangs of New York’ til Daniel Plainview i ’There Will Be Blood’ og selveste Abraham Lincoln i ’Lincoln’).
Og ulig andre introverte stjerner med en forkærlighed for at bosætte sig på regnvåd europæisk jord (Irland, i Lewis’ tilfælde), synes filmbyen blot at blive ægget yderligere af skuespillerens Hollywood-sky karakter. Day-Lewis giver sjældent interviews, men om sit stille liv i landsbyen Wicklow i Irland har han udtalt: »Det er et fristed, hvor jeg kan lade op, og finde mig selv. Og hvor jeg kan få lov til at færdes for mig selv, helt stille og roligt«.
Læs også: Vi tester – passer de grumme myter om Hollywood?