Video: Kristen Wiig leger Khaleesi og knækker sammen af grin hos Jimmy Fallon

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kristen Wiig var på besøg hos Jimmy Fallons ‘Tonight Show’ for at promovere filmen ‘Welcome to Me’.

Det er en film ganske uden seven kingdoms og white walkers, så den logiske forklaring på, at ‘Bridesmaids’-skuespilleren kom udklædt som dragedroningen Daenerys Targaryen, skal man nok lede længe efter.

Til gengæld var det vældigt muntert. Fallon spurgte nysgerrigt ind til Daenerys baggrund og interesser, og Wiig demonstrerede, at hun nok næppe kommer til at vinde quizzer i paratviden om ‘Game of Thrones’. Da Fallon bemærkede, at Khaleesi betyder dronning og derpå spurgte hende, hvad hendes rigtige navn var, lød svaret tøvende: »Karen«.

Vi fandt også ud af, at hendes drage på skulderen hedder Carl, og at hendes fritidsinteresse er at spille mandolin. Hverken Wiig eller Fallon kunne forståeligt nok holde masken, og det hele kulminerer i en øm duet.

Læs også: Anmeldelse og analyse af det seneste afsnit ‘Game of Thrones’

Lyt til Soundvenue Filmcast: Netflix’ hypede Daredevil / ‘Lillemand’ og komedien som undermåler

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af