Cannes-hypen stiger for ‘The Neon Demon’ – se filmens første internationale plakat med Elle Fanning

Cannes-hypen stiger for ‘The Neon Demon’ – se filmens første internationale plakat med Elle Fanning

På onsdag i næste uge skydes den 69. udgave af filmfestivalen i Cannes i gang. Som bekendt er der i år dansk islæt både i juryen, hvor Mads Mikkelsen er udpeget, og i hovedkonkurrencen, hvor Nicolas Winding Refn deltager med ‘The Neon Demon’. I sideprogrammet ‘Un Certain Regard’ finder vi desuden Viggo Mortensen, som spiller hovedrollen i ‘Captain Fantastic’.

Størst er spændingen om ‘The Neon Demon’, hvis deltagelse i hovedkonkurrencen blev offentliggjort for lidt over to uger siden. Filmen handler om den aspirerende model, Jesse (Elle Fanning), der flytter til Los Angeles, hvor hun bliver rekrutteret af en modemogul som hans muse. På sin vej ind i byens modelindustri erfarer hun, at en gruppe skønhedsfikserede kvinder vil gøre alt for at få, hvad hun har.

Som sagt er der ikke længe til filmens verdenspremiere på Cannes, og nu er filmens første internationale plakat altså blevet offentliggjort. Elle Fanning pryder plakaten, som falder godt ind i Nicolas Winding Refns visuelle univers.

‘The Neon Demon’, der også har Keanu Reeves, Abbey Lee og Jena Malone på rollelisten, får dansk biografpremiere den 9. juni.

neon demon

 

Advertisement