Fanskabt Harry Potter-film om Voldemort ser alt andet end amatøragtig ud – se første trailer

‘Fantastic Beasts and Where to Find Them’ og dens snarlige fire efterfølgere slår det klart og tydeligt fast: Harry Potter-feberen har ikke lagt sig endnu.

Og for dem, der stadig kan dykke ned i bøgernes magi og gense filmene med den bebrillede Daniel Radcliffe i en uendelighed, er der endnu en Hogwarts-fortælling på vej. Og denne gang handler det om Voldemorts vej til at blive »the one who shall not be named«.

‘Voldemort: Origins of the Heir’ er en en fanskabt non-profit-spillefilm instrueret, klippet og skrevet af en mand ved navn Gianmaria Pezzato. Men der er ikke meget amatøragtigt over første trailer til filmen, der er en spin-off på den sjette Harry Potter-bog om halvblodsprinsen.

Filmens egen hjemmeside lover at svare på spørgsmål om Tom Riddles baggrund, som aldrig før er blevet besvaret: Hvad fik Tom Riddle til at blive Voldemort? Hvad skete der i de unge år, og da han senere kom tilbage til Hogwarts?

Pezzatos film har endnu ikke en udgivelsesdato.

Læs mere: Jude Law ser frem til at udforske den unge Dumbeldore – også hans seksualitet

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold