‘Beverly Hills 90210’-reboot får premiere på dansk tv

‘Beverly Hills 90210’-reboot får premiere på dansk tv
'Beverly Hills 90210'.

‘Beverly Hills 90210’ vender tilbage til dansk fjernsyn.

Det kommende reboot med titlen ‘BH90210’  får nemlig dansk premiere på TV 2 Zulu den 9. august – kun to dage efter den amerikanske premiere – mens den også kan ses på C More allerede den 8. august.

Serien byder på et gensyn med næsten hele holdet fra den oprindelige serie, nemlig Jason Priestly (Brandon), Jennie Garth (Kelly), Ian Ziering (Steve), Gabrielle Carteris (Andrea), Brian Austin Green (David) og Tori Spelling (Donna). Ganske trist er det, at vi ikke får et gensyn med Luke Perry, der spillede Dylan McKay. Skuespilleren døde tidligere på året efter et massivt slagtilfælde.

Som den første teaser til rebootet viste, tager serien et nyt meta-take på handlingen. Vi følger nemlig skuespillerne, mens de forsøger at stable et reboot på benene. Ifølge en pressemeddelelse fra CBS kan det dog gå hen og blive langt mere spændende, end den oprindelige sæbeopera: For hvad sker der, når den første kærlighed, gamle romancer, venner og fjender mødes igen?

Serien består af i alt seks afsnit. Den oprindelige ‘Beverly Hlls 90210’ kan ses på TV 2 Play.

Læs også: Farvel, Luke Perry – min første ægte tv-kærlighed

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af