5. ’The Wedding Singer’ (1998)
Der er noget skizofrent over Adam Sandlers rolle som den desillusionerede musiker Adam Hart, der må spejde langt efter rockstjernedrømmene, mens han tjener til dagen og vejen ved at spille dansegulvet op som bryllupsmusiker. Det ene øjeblik er han blid som en puddelhund (med dertilhørende frisure), mens han synger kærlige serenader. Det næste øjeblik skriger han »This Thing You Call Love Is Gonna Make You Cry« til et nygift ægtepar med elguitaren skruet op på 11.
At der gemmer sig en bidsk rottweiler bag den sårede hundehvalp-facade burde selvfølgelig ikke komme som nogen overraskelse. At eksplodere i pludselige raserianfald er Adam Sandlers varemærke. I ‘The Wedding Singer’ fungerer disse skift mellem Dr. Jekyll og Mr. Hyde dog ikke kun som komiske påfund hevet vilkårligt op af klovnehatten. Humørsvingningerne giver mening, fordi Adam Sandlers karakter er ødelagt af ulykkelig kærlighed. Bryllupssangeren er blevet forladt ved alteret og har svært ved at skjule sin foragt for den lykkelige kærlighed, han er hyret til at spille soundtracket til.
‘The Wedding Singer’ er ikke stor kunst. Det er en romantisk komedie iklædt 80’er-nostalgi og et plot, der er lige så gennemtærsket som brudevalsen. Men kemien mellem Adam Sandler og Drew Barrymore hiver kærlighedshistorien hjem. Og vigtigst af alt viser komikeren for første gang i karrieren en flig af sårbarhed og en smule mådehold i forhold til plathederne, så jokene rent faktisk får lov til at ånde og ikke bliver kvalt i mængden.
4. ’Punch Drunk Love’ (2002)
Paul Thomas Anderson er kæmpe fan af Adam Sandler. Ja, du læste rigtigt. Instruktøren bag mesterværker som ’The Master’, ‘Magnolia’ og ‘There Will Be Blood’ – som vi kårede til den bedste film siden årtusindskiftet – kan ikke få nok af The Sandman. Særligt komedien ‘Big Daddy’ ligger instruktørens hjerte nært.
«Jeg var vild med ‘Happy Gilmore’, men da jeg så ‘Big Daddy’, blev jeg besat«, fortalte instruktøren i The Bill Simmons Podcast. Her formåede de at blande en oprigtighed med Adam Sandlers beskidte humor, der virkede helt perfekt«. Besættelsen fik Paul Thomas Anderson til at skrive ‘Punch Drunk Love’ til Adam Sandler. Og heldigvis takkede komikeren ja til rollen.
Adam Sandler brænder virkelig igennem som den sære, neurotiske forretningsmand Barry Egan, der lever et stille og ensomt liv med socialfobi og – surprise! – ukontrollerede vredesudbrud. For første gang i karrieren beviste komikeren, at han også evner at lægge den overgearede komik på hylden til fordel for en underfundighed og en dramatisk tyngde, som vi desværre ser alt for sjældent fra hans hånd.
‘Punch Drunk Love’ er en mærkværdig film om et mærkværdigt menneske, som forsøger at finde ud af livet og ind til kærligheden i et bizart og surrealistisk univers iscenesat af en legesyg Paul Thomas Anderson. Selv var Adam Sandler bange for, at han ikke kunne leve op til instruktørens tårnhøje niveau. Som komikeren selv fortalte det i podcasten ‘SmartLess’ i oktober i å »“Da jeg så ‘Magnolia’, blev jeg skræmt fra vid og sans. Jeg tænkte: ‘Den her fyr er så meget bedre end mig. Jeg har ikke lyst til at være med i den (‘Punch Drunk Love’, red.). Jeg kommer til at ødelægge hans film«.
3. ’Billy Madison’ (1995) / ’Golfbanens Skræk’ (1996)
I 2015 gennemførte onlinemediet Vox en undersøgelse over skuespillere, der oftest optræder i dårligt anmeldte film. Her fik Adam Sandler en andenplads, kun overgået af Sandlers ven og sidekick i mange af sine egne film, Rob Schneider. Og det er da også svært at argumentere for den flodbølge af bæ-film, Adam Sandler har medvirket i siden årtusindskiftet. Men der var engang, hvor Adam Sandler blev betragtet som en af de bedste komikere i USA. Som kollegaen Jonah Hill sagde det til mediet The Ringer i 2019:
»For min generation var Sandler og Beastie Boys de bedste eksempler på, hvordan man var cool«.
Tiden, som Jonah Hill henviser til, er 1990’erne. Årtiet, hvor komikeren som superstjerne for alvor blev født med Jim Carrey, Mike Meyers og altså også Adam Sandler som nogle af de største navne. Som så mange andre komikere fra denne æra slog Adam Sandler sine folder i sketchshowet ’Saturday Night Live’, før han gik til filmen. Det skete i 1995 med ‘Billy Madison’, der året efter blev fulgt op med ‘Golfbanens skræk’ (’Happy Gilmore’). I begge film spiller Adam Sandler en forvokset teenager med et ustyrligt temperament og en beskidt mund, som selvfølgelig gemmer på et hjerte af guld.
Som det også var tilfældet i film som ‘Ace Ventura’ med Jim Carrey og ‘Wayne’s World’ med Mike Meyers, var Adam Sandlers to første film udelukkende interesseret i at lade sin stjerne skeje ud foran kameraet. Plottet i begge film er fuldstændig ligegyldigt og fungerer kun som – meget løse – rammefortællinger, hvori Adam Sandler kan skrige af en golfbold, få tæsk af den berømte amerikanske quiz-vært Bob Barker og hallucinere om pingviner.
Resultatet er uendeligt plat, men komikken har en kant og en absurditet, som stadig er morsom – og desværre fuldstændig mangler i Adam Sandlers tandløse komedier i dag.
2. ‘The Meyerowitz Stories’ (2017)
’Grown Ups’, ’Jack and Jill’, ’That’s My Boy’, ’Grown Ups 2’, ‘The Ridculous 6’. Listen over elendige komedier med Adam Sandler i 2010’erne er uendelig. Men lige som man troede, at komikeren havde droppet al kunstnerisk integritet til fordel for lettjente millioner og badeferier på Hawaii betalt af produktionsselskaberne, dukkede han op i Noah Baumbachs ‘The Meyerowitz Stories’.
‘The Meyerowitz Stories’ er et vidunderligt komediedrama om to sønner og en datter, der kæmper for at forlige sig med deres selvoptagede og neurotiske far (spillet fantastisk af Dustin Hoffmann), som sjældent udviser andet end foragt og skuffelse over for sine børn. Som Adam Sandler grådkvalt formulerer det i rollen som sønnen Danny, da han skal holde en tale for sin far ved en udstilling: «Jeg håber virkelig, min far er en stor kunstner, for ellers er han ikke andet end et pikhoved«.
Adam Sandler er fænomenal i rollen som familiens sorte får, der kæmper med lavt selvværd og voldsomme følelsesudbrud efter årtiers psykologisk nedbrydelse fra en far, der aldrig har vist ham en flig af anerkendelse. Typisk for Noah Baumbachs film gemmer der sig en tung tristesse bag komikken, og Adam Sandler viser, at han stadig har formatet til at smide klovnesminken og blotlægge en sårbarhed, der føles ægte og rørende. ‘The Meyerowitz Stories’ er så god, at man næsten tilgiver Adam Sandler for ‘Grown Ups 2’. Næsten.
1. ’Uncut Gems’ (2019)
‘Uncut Gems’ er en stressende oplevelse. Med et højenergisk tempo, der får ‘Mad Max: Fury Road’ til at minde om en køretur med mormor, fortæller filmen historien om den juvelhandlende adrenalinjunkie Howard, der skylder penge til alt, hvad der kan krybe og gå i New Yorks kriminelle underverden. Da han udlåner en juvel til basketballspilleren Kevin Garrett, sætter det gang i en serie af idiotiske sportsvæddemål og hvide løgne, som uundgåeligt skubber ham længere ud mod afgrundens rand.
Instruktørerne Josh og Benny Safdie forsøgte at overtale Adam Sandler til at indtage hovedrollen som Howard i knap 10 år, før komikeren endelig sagde ja. Brødrene var flasket op med Sandler-komedierne ‘Billy Madison’ og ‘Happy Gilmore’ i midten af 90’erne og vidste, at komikeren besad den helt rette charme og maniske energi til at få deres spillefugl til at sprede vingerne.
Adam Sandler er da også perfekt i hovedrollen. Han formår at gå balancegangen mellem øretæveindbydende idiot og charmerende sjuft, så man hele tiden selv vakler mellem at stikke ham en flad og heppe på, at en af hans idiotiske planer rent faktisk lykkes. Adam Sandler giver karakteren den snert af elskelighed, der er nødvendig for, at hans deroute ikke kun føles velfortjent, men også indlevende og tragisk.
Det kan godt være, at de fleste grinede hånligt, da komikeren blev annonceret som hovedrollen i ‘Uncut Gems’. Men i karrierens bedste rolle gør Adam Sandler kritikerne til skamme og beviser, at der bag pruttehumoren og de platte jokes gemmer sig en usleben diamant af særdeles høj karat.