Stjernerne elsker hvidt i Cannes – de fem bedste looks

Ud over filmvisningerne er festivalen som ti dages nonstop rød løber. Vi zoomer ind på en af tendenserne fra Sydfrankrig.
Juliette Binoche Cannes
(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Juliette Binoche

Hvid fylder stadig meget i modebilledet – og altså også i Cannes (og til Billboard Music Awards, hvor både Drake og Miley Cyrus omfavnede det rene look). Det er detaljerne, det handler om, når man hopper i de helt hvide kjoler, og der skuffede Juliette Binoches Chloé-outfit ikke. Især den høje hals og de posede, oversize ærmer gav kjolen et moderne pift.


Rihanna Cannes
(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Rihanna

Hun lader ikke til at have meget tid til overs til kærlighed, men hvis Rihanna nogensinde skal giftes, så har hun i hvert fald testet, at hun kan bære en stor, hvid kjole. Christian Dior-designet er næsten overraskende enkelt, men finessen med, at slæbet udgøres af en slags skjorte, er fin, især når Rihanna bar den af skuldrene. Og så giver det enkle look selvfølgelig mulighed for at sætte fokus på detaljerne, som Rihannas hurtigbrille.


Tilda Swinton Cannes
(Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Tilda Swinton

Selv i hvidt med en satinkjole og høje hæle formår Tilda Swinton at givet looket sit kendetegnende androgyne twist. Hendes høje, korte hår hjælper selvfølgelig, men også Haider Ackermann-designet med de markante skarpe skuldre, som vi ser meget af for tiden, giver et fint spil mellem outfittets top og bund. Og så knaldrød læbestift som prikken over i’et.


Adriana Lima Cannes
(Foto: Neilson Barnard/Getty Images)

Adriana Lima

Man er vel ikke supermodel for ingenting. Brasilianeren gik helt klassisk til værks, men det behøver heller ikke at være så svært. Stropløs kjole, tilbagestrøget hår, røde læber og negle og så selvfølgelig en kæmpe choker-diamanthalskæde. Voila!

Lily-Rose Depp Cannes
(Foto: Pascal Le Segretain/Getty Images)

Lily-Rose Depp

Johnny Depps datter var som en romerske gudinde, da hun indtog den røde løber i en Chanel-kjole. Helt enkelt og med løst, naturligt hår, men med gulddetaljerne, der mindede om Caesars laurbærkrans, og sexede udskæringer i kjolens sider.

Læs også: Rød løber: Høje slidser i Cannes – og Bella Hadids uheld

Læs også: Rihanna fandt sin glamourøse side i Cannes

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af