Trentemøller – stemningsfyldt totaloplevelse

Foto: René Roslev
Trentemøller – stemningsfyldt totaloplevelse
5 6

Koncert

Se billeder og reaktioner fra koncerten her.

At Anders Trentemøller er David Lynch-fan er ingen hemmelighed. Den sortrandede stemning, Angelo Badalamentis inspirerende lydsider, den altopslugende mystik. Og selv om den danske komponists første af i alt fire koncerter på Store Vega ikke skal sættes i direkte reference til den amerikanske filmskaber, var det alligevel en optræden, der med hidtil usete cinematiske dimensioner tog den gamle mesters æstetik op til revitalisering i Trentemøllers formfuldendte og stilistisk gennemførte univers.

På scenen var den let sky frontmand flankeret af blandt andre Henrik Vibskov, Michael Simpson og Lisbeth Fritze, og sammen pustede bandet til start liv i den fremragende ‘The Mash and the Fury’, der lagde sagte ud men sluttede som lyn og torden. Allerede her var det klart, at de stemningsfulde og mere organiske lydlandskaber fra Trentemøllers seneste album ‘Into the Great Wide Yonder’ ville forekomme i mere dansevenlige live-versioner, men med en veltilrettelagt spændingskurve blev der i et krydsfelt mellem musik og film leveret både elektroniske actionsekvenser, stemningsfyldte mellempassager og romantiske vokal-ballader som den inderlige ‘…Even Though You’re With Another Girl’. Enkelte gange blev de musikalske skift en smule for store, men det er trods alt en konsekvens, man må leve med, når man som Trentemøller har lavet musik med ben i flere lejre.

Plads var der også til et par gamle numre, og mens ‘Vamp’ med sin afgrundsdybe bas var en direkte fysisk tilstedeværelse, viste ‘Miss You’ Trentemøller fra sin mest sårbare side. Suicide-homagen ‘Silver Surfer, Ghost Rider Go!!!’ rundede hovedsettet af i et rabalder af et rockbrag for til sidst at blive overgået af det afsluttende klimaks i form af ‘Moan’, der i bagmandens eget remix agerede overbevisende indpisker til fællesdans. Ekstranumrene var måske overstået en tand for hurtigt men kunne ikke rykke på fornemmelsen af at have overværet en mørk, gribende og ekstremt stemningsfyldt totaloplevelse. Havde David Lynch været der, var han med garanti gået stolt hjem.