Varm op til Roskilde: Jamie xx leverer fantastisk liveudgave af ‘Loud Places’ med The xx og gospelkor

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jamie xx har netop leveret et af årets foreløbigt bedste album med sin melankolske solodebut ‘In Colour’, men der er heldigvis også rigelig belæg for, at The xx-producerens kommende liveshows på dansk grund bliver af mindeværdig karakter.

I det franske tv-show Le Grand Journal leverede Jamie xx nemlig i går aftes en fremragende liveudgave af album-highlightet ‘Loud Places’, hvor The xx’s Romy Croft og Oliver Sim akkompagnerede deres bandmakker på vokal, guitar og bas, mens Warpaints trommeslager Stella Mozgawa slog på tønder og – næsten bedst af alt – et fuldt kor bidrog med kuldegysningsfremkalende gospel på nummerets himmelragende omkvæd.

Jamie xx kan opleves lørdag nat på Roskilde Festivals Apollo-scene samt i noget mindre omgivelser ved et soloshow i Store Vega den 1. november.

Læs også: Her er Jamie xx’s seks stærkeste remixes

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af