NorthSide: Becks velsmurt festmaskine var en fortrinlig finale

NorthSide: Becks velsmurt festmaskine var en fortrinlig finale
5 6
Beck

Koncert, NorthSide

NorthSides lukker søndag var en sikker vinder. Becks triumf i Skanderborg en snes kilometer væk i fugleflugt for kun lidt over 10 måneder siden må i hvert fald have stået ret skarpt i erindringen for i hvert fald en god portion af de fremmødte.

Men spørgsmålet er så, om man kan have så frygteligt meget mere at byde på, når man genbesøger et land så hurtigt på en tour? I Becks tilfælde burde svaret være givet. Manden har en af de frodigste og mest viltert varierede diskografier på denne side af 90’erne at gribe ned i, så det burde være en smal sag for ham at smide nye boller på suppen.

Denne søndag aften skulle dog i store træk vise sig som et repeat af succesen på Smukfest, og Beck samt band mere som en velsmurt festmaskine med ærmerne fulde af hits end den uforudsigelige forvandlingskugle, han på plade har fået ry for at være. Således var næsten 80 procent af setlisten identisk med den for hans visit på Smukfest, blot reshuffled til en ny runde i ringen, og det vigtigste nye element i suppen var Becks nye bassist, Wayne Moore, som er til låns fra Pharrells backingband.

Annonce

Men med en tung og funky udgave af ‘Devil’s Haircut’, som netop centrerer sig om ét repeterende bas-riff, blev han også hurtigt spændt ganske effektivt for løjerne, mens eksplosive leveringer af ‘Black Tambourine’ og især kultfavoritten ‘Loser’ holdt gryden i kog. »We’re gonna try to keep you warm tonight«, lød den gæve hr. Hansens hensigtserklæring til publikum, og det må man sige lykkedes til UG.

Senere, efter velgørende danselopper i form af den strittende ‘The New Pollution’ og ‘Mixed Bizness’, blev det tid til at sætte tempoet ned for en kort bemærkning i selskab med ‘Paper Tiger’, ‘Lost Cause’ og ‘Blue Moon’, der alle fungerede som et tiltrængt åndehul i verdens dyreste partybands stormløb mod publikums sanser.

‘Dreams’ havde fået et nyt, nærmest Led Zeppelin’sk, phaserguitar-tungt c-stykke boltet på, mens Wayne Moores hurtige fingre nærmest gjorde ‘Sexx Laws’ vildere end nogensinde. En vanligt buldrende ‘E-pro’ og ’Where It’s At’ lagde låg på, og i veloplagt showmanship-stil fik hvert bandmedlem lov til en ekskursion ud af nummeret og over i hvert sit kopinummer, hvor de fik lov at spille med musklerne. Guitaristen Jason Falkner kastede sig ud i Iggy Pop og David Bowies ‘China Girl’, Roger ’Man-thing’ Manning gik Kraftwerk’sk til værks, og trommeslager Joey Waronker bag sine mange bækkener, der omgav ham som ufoerne i en scene fra ‘Independence Day’, understregede Becks gæld til salig Prince med et cover af ‘1999’.

Den største overraskelse var måske, at Becks nylige, midtlivskrise-fesne forsøg på hipster-hop, ‘Wow’, var fraværende i settet. Men måske bandet lige skal spilles varme med Moore ombord, før de kaster sig ud i nyt materiale. Som en NorthSide-headliner og punktum for hele festivalen fungerede det fortrinligt, men havde man allerede fanget stjernen året inden, gik man ikke glip af meget.

Læs anmeldelse: Ukendt Kunstner blev hyldet som konger på NorthSide

Læs anmeldelse: Flume var alt det, NorthSide mangler mere af