‘Endless’… En meget passende titel, for det virker som om vi har ventet endeløse mængder af tid på nyt fra Frank Ocean.
I morges blev vores bønner hørt med det visuelle album ‘Endless’, som vi hele dagen har prøvet at finde hoved og hale i i forhold til trackliste, gæster og hvad det rent faktisk er for en slags udgivelse, Frank har beriget os med.
Vi har selvfølgelig også lyttet (meget), og mens ‘Endless’ generelt føles som en samling skitser – 18 numre (i bred forstand) på 45 minutter – er der alligevel er par tracks, der skiller sig ud i mængden.
Her er vores fire favoritter på ‘Endless’ efter den første formiddag i selskab med Frank Oceans comeback.
1. ‘At Your Best (You Are Love)’ (01:00)
Frank Oceans cover af The Isley Brothers’ nummer af samme navn blev første gang luftet i starten af 2015 som en hyldest til Aaliyah, der på sit debutalbum netop lavede et cover af ‘At Your Best (You Are Love)’.
James Blake donerer lidt synths, Radioheads Jonny har arrangeret strygerne, men nummeret er mest af alt et studie i Franks vokal, når den er allermest inderlig. Det er guddommeligt smukt, og med det lidt retro-rustne akkompagnement lyder han som en sælsom r’n’b-sanger fra 70’erne. En old school-ballade med lidt klaver og klassisk ornamentering.
2. ‘Alabama’ (06:15)
Syv af numrene på ‘Endless’ står krediteret som skrevet på The Mercer Hotel i New York, og mens nogle af dem er meget skitseagtige, har ‘Alabama’ også været en tur forbi Capital Studios efterfølgende.
Det kan høres, og det er ret så lækkert med Franks lidt eksperimenterende pianorundgange, der lægger under hans vokal, som overlapper sig selv på en næsten urolig måde.
Samphas gæstevokal i outroen giver kuldegysninger.
3. ‘U-N-I-T-Y’ (8:15)
Så kom der trommer på, og Frank rapper! Det kan han såmænd sagtens i sit helt eget tilbagelænede flow, mens han et enkelt sted også viser lidt dobbelttempo.
Produktionen er henslængt, og det virker lidt som om Frank til sidst rimer bare for at rime. Det lyder godt, men måske de første linjer afslører, hvad det her nummer rent faktisk er? En pause.
»My hand fatigueing off the opus / kept it underground to focus«.
4. ‘Rushes’ (27:15)
I midten af albummet er det svært at finde de helt store åbenbaringer, men til slut sker der alligevel noget. ‘Rushes’ er noget så dejligt som et klassisk Frank Ocean-nummer.
Melodiske guitarakkorder, som der fra tid til anden sættes strøm til, mens Franks vokal sejler derudaf på samme blide sky som på ‘Channel Orange’. Her er guitar fra Alex G og en person, der ganske enkelt er krediteret ‘Spaceman’.
Læs også: Er ’Endless’ bare demoer? Tre teorier om Frank Oceans nye album
Læs også: Kilder: Frank Oceans ‘rigtige’ album udkommer i weekenden – har skiftet titel