Hiphop-hint fra Metro Boomin: Antyder nyt samarbejde mellem Drake og Future

Hiphop-hint fra Metro Boomin: Antyder nyt samarbejde mellem Drake og Future

I øjeblikket er Drake og Future ved at runde deres ‘Summer Sixteen’-fællesturné af på den anden side af Atlanten. Samtidig kan sværvægter-makkerparret fejre, at deres fælles mixtape ‘What a Time to Be Alive’ snart fylder et år. Men det behøver heldigvis ikke at betyde, at der ikke er mere Drake- og Future-samarbejde i vente.

Metro Boomin, der producerede det meste af ‘What a Time to Be Alive’, har nemlig netop delt et kryptisk tweet, der sender alle spekulationer og forventninger i vejret:

»Sidste år på min fødselsdag var vi i studiet og arbejdede på ‘Jumpman’, så det er vel kun rigtigt at holde traditionen ved lige denne uge også lol«, lød det, hvilket naturligvis fik fans til at flyde over med forventninger.

Drake virker dog til at have travlt, han er jo også i studiet med Kanye.

Se tweetet herunder.

Læs også: Modsætninger mødes: Tanker om Kanye og Drakes nye fællesalbum