Feist annoncerer nyt album ude i foråret – hendes første siden 2011

Feist annoncerer nyt album ude i foråret – hendes første siden 2011
Foto: Ilya S. Savenok/Getty Images

Fans af Feist kan godt begynde at glæde sig, for den canadiske musiker har nyt materiale i støbeskeen.

I en artikel fra The Huffington Post bliver det for en kort bemærkning nævnt, at Feist forventer at have et nyt album klar til april. Artiklen, der omhandler hendes arbejde med HIV-ramte børn og voksne i Malawi, kommer dog selvsagt ikke nærmere ind på, hvad der venter af musikalske overvejelser på det nye album.

Feist har stort set været uden for søgelyset siden 2011’s ‘Metals’ og har i mellemtiden blandt andet brugt kræfterne på velgørenhedsarbejde.

Foruden et nyt album har Feist også annonceret, at hun kommer til at optræde på det Broken Social Scenes kommende reunion-album.

Læs også: Gorillaz afslører færdigt album for tilfældig fan – forberedelserne begynder for alvor at tage form

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af